Begravelse for knivdræbt borgmester tiltrækker tusindvis

Omkring 45.000 personer var mødt op lørdag, da dræbt borgmester i Gdansk skulle begraves, estimerer politiet.

Polens tidligere præsident Lech Walesa (tv) deltog i højtideligheden for den dræbte borgmester, Pawel Adamowicz. (Foto: Ritzau Scanpix)
Polens tidligere præsident Lech Walesa (tv) deltog i højtideligheden for den dræbte borgmester, Pawel Adamowicz. (Foto: Ritzau Scanpix)

Da den dræbte borgmester i den polske ny Gdansk, Pawel Adamowicz, skulle begraves lørdag, mødte titusindvis af borgere op for at vise deres støtte.

Bannere med billeder af borgmesteren prydede bygningerne i byen, mens der ifølge politiet deltog omkring 45.000 personer i begravelsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pawel Adamowicz fotograferet ved en tale imod fascisme i Gdansk 21. april sidste år. (Foto: Simon Krawczyk/Ritzau Scanpix)
Pawel Adamowicz fotograferet ved en tale imod fascisme i Gdansk 21. april sidste år. (Foto: Simon Krawczyk/Ritzau Scanpix)
 

Flere nuværende og tidligere polske politikere mødte op for at udvise deres sympati.

Se også: Efter voldsomt drab på polsk borgmester: Nu går tusindvis på gaden

Det gælder blandt andre den tidligere præsident Lech Walesa, der med et udgangspunkt som elektriker og på byens skibsværft var med til at arbejde mod kommunismen i Østeuropa.

Også den polske EU-præsident Donald Tusk og landets premierminister, Mateusz Morawiecki, var mødt op og lyttede til et kor i St Mary-kirken i byen, mens de ventede på, at Adamowicz' aske skulle i jorden.

Borgmesteren blev dræbt, da han søndag deltog i et velgørenhedsarrangement i byen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Folk gik på gaden i protest mod vold og had efter knivdrabet på Pawel Adamowicz. Som borgmester i Gdansk siden 1998 var han en af Polens længst siddende. (Foto: Ritzau Scanpix)
Folk gik på gaden i protest mod vold og had efter knivdrabet på Pawel Adamowicz. Som borgmester i Gdansk siden 1998 var han en af Polens længst siddende. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

Da han stod på scenen under arrangementet, hvor han skulle holde en tale, sprang en mand pludselig op på scenen og stak borgmesteren med en kniv.

Den efterfølgende nat var han igennem en operation, der tog flere timer. Men det lykkedes ikke at redde hans liv.

Politiet har anholdt en mand på 27 år i sagen. Den polske anklagemyndighed har meldt ud, at manden vil blive mentalundersøgt.

Den polske tv-station TVN24 rapporterede søndag, at gerningsmanden råbte, at han havde været uskyldigt fængslet, og at borgmesterens parti, Borgernes Platform, var skyld i det.

Adamowicz har været borgmester i Gdansk siden 1998. Han er en af de borgmestre i Polen, der har siddet i længst tid.

Han er en del af den demokratiske opposition, der opstod i Gdansk under Lech Walesas ledelse. Han betragtes som en relativ progressiv politiker, der blandt andet støttede LGBT-rettigheder.

Gerningsmanden blev anholdt, lige efter at han havde stukket borgmesteren i hjertet. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 14. jan. 2019 - kl. 14:48 Borgmester død efter knivstik

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere