Begraves nu: I dag tænder vi 17 lys for Emilie

- 17 lys for hvert af hendes lysende år. For ligeså meningsløs hendes bratte og voldsomme død var, ligeså betydningsfuldt var hendes liv, lyder det i talen fra sognepræst Anna Kluge

'Der brænder 17 lys for Emilie. Hendes liv blev alt for kort, men mængden af de lys, hun har tændt i sin familie, sine nære venner og i alle os andre er uden tal. Dem vil vi bære dem videre til Emilies ære, for at blive ved med at huske på, hvem hun var, og hvad hun stod for,' lyder det blandt andet i talen fra sognepræst Anna Kluge. Foto:Politi
'Der brænder 17 lys for Emilie. Hendes liv blev alt for kort, men mængden af de lys, hun har tændt i sin familie, sine nære venner og i alle os andre er uden tal. Dem vil vi bære dem videre til Emilies ære, for at blive ved med at huske på, hvem hun var, og hvad hun stod for,' lyder det blandt andet i talen fra sognepræst Anna Kluge. Foto:Politi

Ondskaben stod på lur, da den 17-årige Emilie Meng sporløst forsvandt fra Korsør Station om morgenen 10. juli sidste år.

Sådan lyder det i sognepræst Anna Helleberg Kluges tale til pigens familie og venner, som netop nu siger deres sidste farvel til den dræbte teenager i Skt. Povls kirke i Korsør.

Slagelse Gymnasium havde hejst flaget på halv på første dag efter juleferien. Foto: Per Rasmussen. 112 - 5. jan. 2017 - kl. 09:57 Skole-start uden Emilie: 'Aldrig har de unge været så stille'

Begravelsen holdes for Emilie Mengs nærmeste, og familien har i den forbindelse frabedt pressens tilstedeværelse. Talen er dog delt med Ekstra Bladet med familiens velsignelse. 

'Hvordan kan vi leve videre?'
Den 17-årige Emilie Meng blev fundet død juleaftensdag efter seks måneders sporløs forsvinden af en hundelufter i Regnemarks Bakke ved Borup.

- Hvordan kan vi leve, når hun er død? Hvor skal vi gøre af os selv, når den hverdag og glæde, vi delte med hende, er blevet knust? Når det vi tog for givet, det vi frydede os over uden at tænke så meget over det, blev taget fra os? Hvor skal vi gå hen, når livet har mistet sin logik og sammenhængskraft?, spørger præsten i talen med henvisning til det tab, som drabet på teenageren efterlader.

I kirken, hvor Emilie Meng hver weekend sang i kirkekoret, har Anna Helleberg Kluge desuden placeret 17 lys rundt om den døbefont, som teenageren i sin tid blev døbt fra.

Se også: Her er politiets opfordring i Emilie-sagen

- 17 lys for hvert af hendes lysende år. For ligeså meningsløs hendes bratte og voldsomme død var, ligeså betydningsfuldt var hendes liv. Hun var et lys for mange, lyder det i talen.

Havde kærestesorger og ville være alene
Her kommer sognepræst Anna Helleberg Kluge også ind på minutterne før Emilies Mengs forsvinden. Om hendes sidste farvel med veninderne på Korsør Station efter byturen i Slagelse 10. juli sidste år, hvor den unge teenager afslog at køre med sine veninder hjem i en taxa, fordi hun selv ville gå turen til hjemmet i Korsør.

- Det er så afgrundsdybt uretfærdigt, at ondskaben stod på lur netop den lyse sommermorgen, Emilie kom gående bedrøvet og opslugt af kærestesorg. Hun søgte trøst ved at være alene lidt. Det er hjerteskærende forfærdeligt, at så lysende et menneske, blev offer for sådan en hæslig forbrydelse.

Den 17-årige Emilie Meng blev fundet i dette vandhul i Borup om eftermiddagen juleaftensdag. Det var en hundelufter, som gjorde det grufulde fund. Foto: Per Rasmussen 112 - 9. jan. 2017 - kl. 13:47 Undersøgelser trækker ud i Emilie-sagen

Også den unge teenagers kærlighed for dyr og tætte bånd med sine småsøskende bliver nævnt i talen, ligesom præsten hjertevarmt fortæller om Emilie Mengs teenage-typiske og flittige brug af sin mobiltelefon, hvor hun ofte optog sin familie, når der blev fjollet i hjemmet. 

- Der var altid et lille hjerte på hendes sms’er, og hun delte ofte sine glæder og bekymringer med sin mor. Mange arbejdsdage blev forsødet, undertiden forstyrret, af beskeder eller forespørgsler: ”Tager du ikke lige mad med hjem”? ”Kommer du ikke lige og henter mig”? ”Kan du ikke lige køre mig”? Hjerte, hjerte … Små kærligheds- og tillidserklæringer man ikke tænker så meget over i hverdagen, man måske endda kan irritere sig lidt over, men som er smertefuldt savnede i dag, konstaterer præsten i talen.

Drabsmand på fri fod
Efter fem en halv måneds uvished kunne politiet 25. december sidste år med sikkerhed slå fast, at den unge teenager var blevet udsat for en forbrydelse i forbindelse med sin forsvinden.

Se også: Halvt år siden Emilie forsvandt: Drabsmand mangler stadig

Fundet af teenageren har givet efterforskerne nye muligheder i forsøget på at finde den skyldige, men centrale spørgsmål som hvornår Emilie Meng blev dræbt, hvordan og hvor henne står fortsat hen i det uvisse for offentligheden.

Siden fundet har flere end 250 personer henvendt sig til politiet med tip, som efterforskerne stadig arbejder med at undersøge.

Efter ceremonien i dag skal Emilie Meng begraves i den tilhørende kirkegård.

- Omsorgen kan vi ikke længere give hende, derfor overlader vi nu dette fine menneske, denne elskede pige til Gud, afslutter sognepræst Anne Helleberg Kluge sin tale. 

1 af 7 Sognepræst Anna Kluge konfirmerede i sin tid Emilie Meng. I dag skal hun tale til den 17-årige piges begravelse.
2 af 7 Det sidste billede af Emilie Meng i live taget fra overvågningen på Slagelse Station. Teenageren var iført dette tøj, da hun kort efter forsvandt. Foto: Politi
3 af 7 Ifølge teenagerens veninder gik Emilie Meng oftest af denne rute fra Korsør Station. Det er uvist, om hun gik samme vej, da hun om morgenen 10. juli forsvandt. Foto: Per Rasmussen
4 af 7 Det var en hundelufter, som juleaftensdag klokken 16 alarmerede politiet efter fundet af Emilie Meng i dette vandhul i Borup. Foto: Per Rasmussen
5 af 7 I tiden efter pigens forsvinden hang plakater som denne overalt i landet. Foto: Per Rasmussen
6 af 7 Fem dage efter fundet af den dræbte teenager samlede flere tusinde sig i et fakkeltog for at mindes Emilie Meng. Foto: Per Rasmussen
7 af 7 'Der brænder 17 lys for Emilie. Hendes liv blev alt for kort, men mængden af de lys, hun har tændt i sin familie, sine nære venner og i alle os andre er uden tal. Dem vil vi bære dem videre til Emilies ære, for at blive ved med at huske på, hvem hun var, og hvad hun stod for,' lyder det blandt andet i talen fra sognepræst Anna Kluge. Foto:Politi
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere