Belgisk anklager sigter yderligere tre for terrorbånd

I en pressemeddelelse oplyser anklagemyndigheden, at en fjerde person er løsladt efter afhøring hos politiet

Belgisk politi leder stadig efter 'manden med hatten', der er identificeret som Fayçal Cheffou, og de har netop frigivet denne overvågningsvideo i jagten på ham. (Video: Fedpol Belgium)

I forlængelse af sidste uges voldsomme bombeangreb i Belgien sigter anklagemyndigheden i Bruxelles yderligere tre personer, som menes at have været del af - eller have støttet - en terrorgruppe.

I en pressemeddelelse oplyser anklagemyndigheden, at en fjerde person, som var indhentet til afhøring, er løsladt igen.

De sigtedes navne opgives som Yassine A., Mohamed B. og Aboubaker O.

- De er sigtet for at tage del i en terrorgruppes aktiviteter, skriver anklagemyndigheden om de tre.

Se også: Drabstal fra angreb i Bruxelles stiger med tre

Forbindelsen til terrorgruppen uddybes ikke i meddelelsen, og der gives ingen konkrete oplysninger om deres ulovlige aktiviteter.

Sigtelserne er blot de seneste i en række, efter at den belgiske hovedstad i sidste uge blev ramt af to voldsomme selvmordsangreb, som har kostet 35 mennesker livet - heriblandt tre bombemænd.

I weekenden blev en algerisk mand anholdt i det sydlige Italien. Han mistænkes for at have produceret falske dokumenter til militante med forbindelse til de voldsomme angreb i Bruxelles og Paris.

Terror - 27. mar. 2016 - kl. 20:18 Formodet terrorist anholdt i Holland

Belgiske myndigheder skal have udstedt en arrestordre på manden, der menes både at have produceret og fremskaffet falske dokumenter til ulovlig immigration.

Hans navn dukkede op i papirer, som blev fundet under en ransagning af en lejlighed tæt på Bruxelles i oktober.

I de samme papirer fandt man billeder af nogle af de personer, der var involveret i sidste års angreb i Paris og tirsdagens angreb i Bruxelles.

Belgiske myndigheder har mandag formiddag oplyst, at yderligere fire personer er omkommet efter bombeangrebene i lufthavnen Zaventem og på metrostationen Maelbeek tirsdag i sidste uge.

Det samlede dødstal, med de tre bombemænd, er dermed 35.

Soldater holder vagt ved EU Kommissionen i Bruxelles. Foto: Jakob Jørgensen Terror - 27. mar. 2016 - kl. 15:39 Flere tilbageholdt efter terror-ransagninger

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere