Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Beløbet stiger: Svindelsigtede Britta 'tager det som det kommer'

Den 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen, der er sigtet for svindel for 111 millioner kroner, tager det, 'som det kommer', siger advokat

Anna Britta Troelsgaard Nielsen mistænkes for at have overført 111 mio. kroner til sin egen konto fra Socialstyrelsen under Børne- og Socialministeriet.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Den 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen, der er sigtet for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner, vil betale pengene tilbage, såfremt hun modtager en opkrævning.

Det oplyser kvinden ifølge sin advokat, Nima Nabipour.

Det fremgår af et domsbogsudskrift fra Sø-og Handelsretten fra den 4. oktober, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

I skifteretten, hvor kvinden blev erklæret konkurs, oplyste Nima Nabipour, at hans klient har sagt, at "hvis hun modtager en opkrævning, må hun betale, og at hun i øvrigt tager det, som det kommer."

Anna Britta Troelsgaard Nielsen var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september, hvor hun blev bortvist fra sit arbejde. Dagen inden var hun blevet politianmeldt.

En intern undersøgelse peger på, at hun har svindlet for 111 millioner kroner, som hun har overført fra Socialstyrelsen til sine egne konti.

Beløbet vokser
Svindlen menes at være blevet begået fra 2002 til 2018. Alene i perioden 15.oktober 2008 til 10. januar i år er der ifølge Socialstyrelsen sket 186 overførelser på i alt 80 mio. kroner.

Anna Britta Troelsgaard Nielsen er på fri fod og er efterlyst af Interpol.

I dokumenterne fra Sø- og Handelsretten fremgår det, at kravet mod den tidligere afdelingsleder ifølge Kammeradvokaten er på 123 millioner kroner.

De 123 millioner kroner er inklusive renter i den periode, hvor pengene er gået ind på hendes konto i Danske Bank.

Af dokumenterne fremgår det også, at Sø- og Handelsretten allerede 1. oktober afholdt et retsmøde om konkursbegæringen af Anna Britta Troelsgaard på vegne af Socialstyrelsen, som ønskede, at fryse den tidligere medarbejders aktiver.

Her lyder det, at man frygter 'en væsentlig risiko for', at der er blevet skjult en mængde penge, og at der vil blive gemt endnu flere, efter at Anna Britta Troelsgaard er blevet bekendt med, at hendes tidligere arbejdsplads har grundlag for at rejse et tilbagebetalingskrav.

Samme dag fik kvindens advokat Nima Nabipour retten til at udsætte afgørelsen til dagen efter, fordi han ønskede at drøfte kravet om fastfrysningen med sin klient.

Først dagen efter - d 2. oktober - afholdt Sø- og Handelsretten endnu et retsmøde, hvor Anna Britta Troelsgaards aktiver - trods protester - blev fastfrosset.

Læs meget mere om sagen herunder

Her blev der drukket champagne ved en hesteauktion i 2007, hvor Britta Nielsen købte et føl til 175.000 kroner. Både drikkevarer og hestehobby blev angiveligt finansieret af en stor millionarv fra den afdøde mands familie i Pakistan. Men det er 100 procent forkert, siger tidligere kollega til manden. Foto: Ridehsten.com

ridehesten.com Politik Sådan narrede hun alle: Brittas løgne

Efterlyste Britta Nielsen bruger dette safari-billede på et af de sociale medier, som hun benytter sig af. Foto: Privat Krimi Alt om svindelsagen til 111 millioner: Svensk ødegård beslaglagt

Efterlyste Britta Nielsen har sendt millioner af kroner til Sydafrika, hvor hun sammen med familien har flere safari-ejendomme lige op ad Kruger National Park. Foto: Privat Dansk politik - 11. okt. 2018 - kl. 12:42 Brittas safari-eventyr: Har investeret millioner i Afrika

112 - 10. okt. 2018 - kl. 15:04 Fortroligt dokument afslører: Sådan foregik svindel for 111 mio. kroner

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen