Beredskabet klar til vandmasser: Her er de allerede i gang

Det sydlige Danmark kommer til at opleve den største stigning i vandstanden, lyder det fra DMI

Natten til onsdag kan blive slem.

Natten til onsdag har DMI advaret om, at den hårde kuling og forhøjet vandstand vil blive værst set over døgnet.

Der er udsendt varsel om forhøjet vandstand, og DMI forventer en vandstand mellem 1,2 og 1,5 meter over normalen i de områder, hvor blæsten rammer hårdest.

Det er især ved Odense Fjord og Nordfyn, at vandstanden forventes at stige mest. Derfor står Beredskab Fyn klar til at håndtere de store vandmasser, som kan skabe oversvømmelser flere steder.

Arkivfoto: Finn Frandsen/ Ritzau Scanpix Samfund - 8. jan. 2019 - kl. 05:55 Kraftigt blæsevejr og risiko for oversvømmelser

Her kører pumperne
De forskellige kommunale beredskaber rundt om i landet har forberedt sig på en travl eftermiddag og aften i løbet af tirsdagen, hvor der allerede er blevet udlagt watertubes og sandsække i en række byer. Man har også klargjort mandskab til udfordringerne.

Omkring klokken 20 gik det første beredskabsmandskab så i aktion, fortæller chefvagt hos Beredskab Fyn Knud Otto Vestergaard til Ekstra Bladet:

- Vi er ude i Nyborg ved voldgraven. Grunden dertil er, at når vandstanden stiger i Storebælt, er vi nødt til at pumpe vandet ud, før det bliver kritisk. Det startede vi med klokken 20, men vi forventer ikke, at det bliver så slemt, som prognosen sagde i første omgang, selvom det godt kan blive tæt på smertegrænsen.

- Vi har ikke hørt noget fra bekymrede borgere endnu, så vi godt kørende og godt forberedte, uddyber Knud Otto Vestergaard.

Chefvagten forventer, at beredskabet kommer til at kæmpe med vandmasser andre steder på Fyn, men han fastslår, at det ikke blive lige så slemt, som først antaget.

Beredskabsstyrelsen på arbejde i Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord, onsdag den 2. januar 2018. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Beredskabsstyrelsen på arbejde i Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord, onsdag den 2. januar 2018. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

DMI: Værst i nattetimerne
Hos DMI har man nedjusteret forventningerne til stormfloden, og tirsdag aften regner man med, at der 'kun' bliver tale om forhøjet vandstand. Dermed bliver det ikke en gentagelse af den stormflod, som ramte det sydlige Danmark i sidste uge, fortæller vagthavende Marianne Patzer til Ekstra Bladet:

- Der kommer noget vand, men det kommer ikke i nærheden af, hvad vi fik sidst. Vi kommunikerer selvfølgelig løbende med alle relevante myndigheder, hvis det skulle ændre sig.

DMI forventer, at den forhøjede vandstand bliver værst I Odense Fjord og ved Nordfyn, men det rammer også andre steder, forklarer Marianne Patzer:

Trekantsmrådet får forhøjet vandstand på op til 120 til 135 centimeter. I området ved Storebælt vil vandstanden også stige. Det bliver værst mellem klokken to og klokken fem i nat. Derefter bevæger vandet sig mere sydpå, lyder det. 

Samfund - 8. jan. 2019 - kl. 15:50 DMI advarer om farligt vejr: Her bliver det værst

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere