Berlin: 14-årig pige dræbt med 20 knivstik

En 14-årig pige blev fundet svært kvæstet af sin mor i lejlighed i Berlin og døde kort efter. 15-årig dreng er anholdt og sigtet for at have stukket hende

En 14-årig pige blev onsdag aften fundet alvorligt kvæstet i den lejlighed, hun boede i med sin familie. Pigen var blevet stukket 20 gange med kniv, har en obduktion vist. Foto: DPA
En 14-årig pige blev onsdag aften fundet alvorligt kvæstet i den lejlighed, hun boede i med sin familie. Pigen var blevet stukket 20 gange med kniv, har en obduktion vist. Foto: DPA

En 14-årig pige er blevet dræbt med 20 knivstik i sit hjem i Berlin. Og en 15-årig dreng er blevet anholdt og har ifølge politiet i Lichtenberg erkendt at have stukket pigen.

Det oplyser Berlins Politi på Twitter.

Bild Zeitung skriver, at den 14-årige skoleelev Keira onsdag aften blev fundet svært kvæstet af sin mor i familiens lejlighed i bydelen Alt-Hohenschönhausen. Pigen var så svært tilredt af knivstik, at de tilkaldte redningsfolk ikke kunne stille noget op.

En obduktion har senere slået fast, at pigen var blevet stukket ned.

Gerningsstedet er siden blevet undersøgt for spor efter gerningsmanden. Det samme er nogle af omgivelserne omkring kvarteret, hvor pigen boede. Blandt andet har politiet interesseret sig for en idrætsklub et par kilometer fra pigens bopæl, hvor hun i flere år har gået til hurtigløb på skøjter.

Politiet har siden onsdag ledt efter spor omkring pigens hjem i bydelen Alt-Hohenschönhausen. Foto: DPA
Politiet har siden onsdag ledt efter spor omkring pigens hjem i bydelen Alt-Hohenschönhausen. Foto: DPA

Bild skriver, at en bekendt til pigen efter pigens død har henvendt sig til avisen og har fortalt, at Keira kort før sin død havde aftalt en date med en for ham ukendt dreng. Avisen fortæller, at det endnu er uklart, om den anholdte har noget med den aftalte date at gøre.

Berlins Politi skriver, at den 15-årige dreng er blevet anholdt i sit hjem, og at han siden har erkendt over for politiet, at han er gerningsmanden. Motivet til forbrydelsen er imidlertid stadig uklart, skriver politiet.

Drengen vil ifølge politiet blive stillet for en dommer mandag.

Ifølge Bild Zeitungs oplysninger er den 15-årige dreng tysk statsborger, ligesom han har været en del af Keiras bekendtskabskreds.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere