Berørt sygehuspersonale mødes efter mistænkelige dødsfald

Efterforskning af mistænkelige dødsfald påvirker ikke Nykøbing Falsters Sygehus' arbejde, siger direktør

Se interview med senioranklager Jeanette Wincentz Andersen. (Video: Per Rasmussen)

Efter at en 29-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet i en sag om flere mistænkelige dødsfald på Nykøbing Falster Sygehus, har sygehusledelsen tirsdag holdt møde med personalet for at informere om efterforskningen.

- Personalet er naturligvis meget berørte af situationen, og det taler vi selvfølgelig med dem om. Fra sygehusets side giver vi den støtte, personalet måtte have brug for, siger Arne Cyron, sygehusdirektør på Nykøbing Falster Sygehus, i en meddelelse.

Se også: Lige nu: Grædende kvinde sigtet efter flere dødsfald på sygehus

Flere end 200 deltog i personalemødet. Der arbejder cirka 1300 mennesker på Nykøbing Falster Sygehus.

Sygehusdirektøren understreger, at sygehuset fortsætter sin normale drift, og at politiets efterforskning ikke har indflydelse på sygehusets daglige arbejde.

(Foto: Per Rasmussen) 112 - 2. mar. 2015 - kl. 17:45 Kvinde varetægtsfængslet efter dødsfald på sygehus

Nykøbing Falster Sygehus har ingen yderligere kommentarer til politiets efterforskning og kan derfor hverken be- eller afkræfte forhold i sagen.

- Jeg har fuld forståelse for den store opmærksomhed, sådan en situation giver anledning til, men fra sygehusets side vælger vi at prioritere personalet og patienterne.

Se også: Efterforsker venter ikke flere anholdelser i sygehussag

- Da vi i øvrigt ikke har oplysninger, der kan supplere politiets oplysninger, har vi aktuelt ikke mulighed for at stille op til interview, siger han i en skriftlige meddelelse fra Region Sjælland.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere