Beruset mand anholdt i lufthavn: Chikanerede og truede

Manden endte med at sove sin rus ud i detentionen

En 53-årig beruset mand blev lørdag anholdt, da han chikanerede folk og truede en vagt i Aalborg Lufthavn.

Manden, der har bopæl i Nørresundby, blev anholdt af lufthavnens politifolk, da det ikke lykkedes vagterne at få ham til at falde til ro.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup til Ekstra Bladet.

- Manden chikanerede personer i lufthavnen, han var meget højtråbende og tydeligt beruset. Vi får at vide, at han har truet en vagt. Jeg kan ikke afvise, at han var voldelig, siger Karsten Højrup.

Anmeldelsen kom klokken 15.25. Manden er blevet placeret i detentionen, hvor han sover rusen ud, inden han bliver løsladt senere søndag aften. Han står til at modtage en bøde for brud på, da lufthavnens område sidestilles som et privat område.

Manden havde en flybillet til Norge, men han blev nægtet afrejse af politiet, da han ikke ville følge deres anvisninger.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere