Berygtet gadebande genopstår

Bandemedlemmer samler sig på ny i gammel bandestruktur

Arkivfoto: Gadebanden Brothas er genopstået.
Arkivfoto: Gadebanden Brothas er genopstået.

Banden Brothas, der i begyndelsen af året blev erklæret nedlagt, genopstår - det fortæller en talsmand for banden, der præsenterer sig som Mike Jamz til Ekstra Bladet.

Avisen møder ham i området ved Den Røde Plads på ydre Nørrebro, der ligger tæt på Mjølnerparken, hvor Brothas oprindeligt havde rødder.

Det var i begyndelsen af marts, at Brothas-banden blev lagt i graven. Det skete i forbindelse med at den oprindeligt tyske gadebande, Black Jackets, fik deres første danske afdeling. Og her i indgik også en bred andel af tidligere Brothas-folk.

En voldsom konflikt fulgte med skyderier og vold.

Den pågældende konflikt kulminerede en sen aften i juni, hvor det kom til voldsomt skyderi på Frederiksberg. Her mistede en 23-årig mand livet.
Foto: Kenneth Meyer 112 - 8. dec. 2016 - kl. 22:58 Rygmærkeklub: Bandekonflikt er slut

- Black Jackets blev forsøgt, men det virkede ikke. Og gammelt fnidder er gammelt fnidder. Tingene er løst, og der er ikke problemer. Heller ikke internt, fortæller Mike Jamz.

- Nu er Brothas tilbage. Vi støtter hinanden, siger han.

Gennem de seneste måneder har København, Vestegnen og Nordsjælland været plaget af en bandekonflikt, hvor flere er blevet ramt. Og blandt de sårede er flere tilfældige, der blot har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Se også: Kvinde skudt ned for øjnene af lille pige

Overfor Ekstra Bladet lyder, det at grupperingen ikke er involveret i den mudrede konflikt. Det bekræftes af kilder med indsigt i miljøet.

- Det der har ikke noget med os at gøre, siger repræsentanten.

Læs mere om de aktuelle konflikter her:
Politifolk undersøger området efter skyderiet ved Magasin i Lyngby. Foto: Kenneth Meyer Krimi Sådan hænger skyderierne sammen: Nye bandefolk bag blodige opgør

Han fortæller, hvordan banden har medlemmer rundt om i København - ud over Mjølnerparken, er det i Rødovre og Husum-Brønshøj.

- Vi er mange. Også inde i fængslerne. Dem inde i fængslerne ville gerne have sagt noget også. Men det kan af naturlige årsager ikke lade sig gøre, fortæller repræsentanten.

Han vil ikke uddybe, hvorfor den ellers hedengangne bande nu er vækket til live.

Hos Københavns Politi har man ingen kommentarer til ovenstående - det oplyser Torben Svarrer, chef for afdelingen for organiseret kriminalitet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen