Bestialsk drab: Politiet i ny eftersøgning

To år efter drabet på den højgravide Louise Borglit foretager politiet nye eftersøgninger i Elverparken i Herlev

For to år siden blev den højgravide kvinde blev stukket ihjel, da hun luftede hund i Elverparken i Herlev. Her efterforsker politiet en sø i Elverparken.

Det uopklarede drab på den 32-årige Louise Borglit har stadig efterforskernes interesse på trods af, at det er mere end to år siden, at den højrgravide kvinde blev stukket ihjel, da hun luftede hund i Elverparken i Herlev ved København.

Og i dag foretager Københavns Vestegns Politi en ny eftersøgning med politihunde i parken.

Politiet vurderer, at det fortsat vil være muligt at finde spor, hvis gerningsmanden har afsat spor i tiden umiddelbart efter drabet.

- Men kan man reelt finde noget to år efter?

- Jeg har stillet samme spørgsmål til hundeførerne, og de mener, at det kan man godt, siger politikommissær Ole Nielsen til Ekstra Bladet.

- Kigger I efter noget helt konkret, eller er det en eftersøgning over en bred kam?

- Det er en vinkel på sagen, som vi har beskæftiget os med før, som vi vender tilbage til nu, svarer Ole Nielsen uden, at han vil uddybe det på nuværende tidspunkt.

Arbejdsgruppe nedsat

Københavns Vestegns politi forklarer i en pressemeddelelse, at de tidligere i år nedsatte en gruppe af erfarne efterforskere fra andre politikredse til at se på sagen med friske øjne. Politiet kaldet det et peer review.

Det er på baggrund af den gruppes anbefalinger og på baggrund af øvrig tidligere efterforskning, at der nu sker en ny søgning med politihunde.

- Det er en række spor vi tidligere har set på, som vi nu vender igen. Det skal tages helt bogstaveligt, at vi fortsat efterforsker dette bestialske drab og derfor opfordrer vi fortsat også vidner til at kontakte os, hvis man ligger inde med viden, man ikke tidligere har delt med politiet, opfordrer Ole Nielsen.

Otte politihunde bruges i forbindelse med søgningen i dag.

Louise Borglit blev dræbt den 4. november 2016. Det var en fredag aften, hvor hun iklædt et sæt regntøj og gummistøvler gik ud for at lufte hund. Her blev hun overfaldet og stukket med kniv. 

Læs alt om drabet her:

Louise Borglit var gravid i syvende måned. Hun blev myrdet fredag 4. november 2016, da hun gik en tur i Elverparken med sin søsters hund, Maggie. Privatfoto Krimi To år efter drab på højgravid i park: Jagter stadig Louises morder

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere