Besvimede bag rattet: Her kommer helten til undsætning

Vi kan ikke anbefale, man kaster sig ud i sådan noget, lyder politiets reaktion på 39-årig mands pludselige stunt

(Video: Dixon Police Department)

Der er som bekendt intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Også selv om det inkluderer at blive påkørt frontalt af en 92-årig kvinde.

Dén oplevelse, som amerikanske Randy Tomkins havde, da han var 16 år gammel, sidder nemlig stadig så dybt i ham, at han altid er ekstra årvågen i trafikken. Og godt for det, da en bil forleden pludselig kom kørende imod ham og konen i den forkerte vejbane i byen Dixon, Illionois.

Tomkins bemærkede med det samme, at føreren måtte have fået et slagtilfælde, da han 'havde sine hænder oppe ved brystet' - præcis som det var hændt den gamle dame for mere end tyve år siden.

Det skriver Chicago Tribune.

Samfund - 26. maj. 2017 - kl. 11:53 Ignorerede Michaels råb om hjælp: Fundet død få timer senere

Så da det helt rigtige øjeblik indtraf, slog han til.

- Jeg vidste ikke, om fyren ville komme til at trykke på speederen, flå i rattet eller noget tredje, så jeg ventede, så længe jeg kunne, fortæller Tompkins, der herefter parkerede sin bil, løb ud og sprang ind gennem vinduet på den bevidstløse mands bil, der på daværende tidspunkt mentes at have en fart på ca. 15 kilometer i timen.

- Jeg gjorde det virkelig hurtigt, og så bremsede jeg bilen. Jeg var betænkelig (ved situationen, red.), men jeg ville have gjort det for alle, siger han til Chicago-avisen.

Hele episoden blev filmet, da politiet i samme øjeblik ankom til stedet og kunne assistere den modige mand.

Verden på vrangen - 9. mar. 2017 - kl. 11:59 Mistænkt for spritkørsel: Beviser sin uskyld med gøglernummer

Politiet roser Tompkins for at hjælpe' en totalt fremmed' på den måde, men opfordrer til, at man generelt lader politiet om den slags.

- Det er åbenlyst, at vi ikke vil anbefale folk at gøre dette. Dette individ analyserede situationen tænkte, at han kunne gøre det sikkert, og det var helt sikkert en heroisk indsats fra hans side, siger betjent Clay Whelan.

Navnet på den bevidstløse bilist er ikke blevet offentliggjort, men han beskrives som sidst i tyverne. Han blev for en sikkerheds skyld kørt til hospitalet, men har det i dag godt.

Det ved Tompkins, for bilisten skrev efterfølgende til ham og takkede mange gange for hjælpen.

- Han sagde, han ville kontakte nogle læger, for det var første gang, han havde fået sådan et slagtilfælde, siger den 39-årige helt.

- Jeg bad ham om at holde mig opdateret, og det lovede han mig at gøre.

Se den heroiske heltegerning i klippet øverst

Her kommer kvinden gående ned ad Greek Street i London sammen med en ukendt mand, hun lige havde mødt. Kort efter bliver hun gruppe-voldtaget. (Foto: MET Police London) 112 - 2. jun. 2017 - kl. 16:54 Afslørende video: Kvinde blev lokket ind i park - hvor hun blev gruppe-voldtaget

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere