Betinas drabsdømte kæreste: Tillykke

Bartlomiej 'Bartek' Sykulski straffes med 12 års fængsel og vil efter afsoning blive udvist af Danmark for bestandig

I programmet 'Blå Blink' kigger Ekstra Bladet nærmere på sagen. Få en forsmag her eller se hele programmet i Ekstra Bladet +Play.

Betina Olsens drabsdømte kæreste har taget en del på, siden han blev fotograferet af en tv-station i 2012.

Dengang var han en lovende, smilende maler-lærling i den øst-mønske landsby Keldby.

Men der var ikke noget at grine ad, da den 29-årige polske håndværker Bartlomiej Sykulsky med øgenavnet 'Bartek' i eftermiddag blev idømt 12 fængsel for at have gennemtævet og kvalt sin danske kæreste, Betina Olsen.

Den nu drabsdømte håndværker Bartlomiej 'Bartek' Sykulski fotograferiet i 2012 i forbindelse med et uskyldigt TV2-indslag. Foto: TV2 Øst
Den nu drabsdømte håndværker Bartlomiej 'Bartek' Sykulski fotograferiet i 2012 i forbindelse med et uskyldigt TV2-indslag. Foto: TV2 Øst
 

Hans eneste ord efter dommen var rettet mod et medlem af drabsofferets familie:

- Tillykke.

Betina Olsens kæreste igennem mere end to år blev ud over frihedsstraffen udvist for bestandig af det land, han har opfattet som sit eget, siden han flyttede ind hos sin adoptivfar i Vordingborg som 13-årig.

Betina Olsens forhold til den nu drabsdømte kæreste var præget af skænderier og hans uligevægtige og narko-påvirkede optræden. I Retten i Nykøbing Falster har flere vidner forklaret, at den fysisk stærke håndværker jævnligt var voldelig og truende. Privatfoto
Betina Olsens forhold til den nu drabsdømte kæreste var præget af skænderier og hans uligevægtige og narko-påvirkede optræden. I Retten i Nykøbing Falster har flere vidner forklaret, at den fysisk stærke håndværker jævnligt var voldelig og truende. Privatfoto

Kvælnings-ar og knoglebrud
Bartlomiej Sykulski blev samtidig dømt for at have skændet den 34-årige sosu-assistents lig ved at flytte og gemme det i et sammensurium af tæpper og madrasser under et bordtennisbord tilbage i november 2017.

Den 34-årige sosu-assistents delvist mumificerede krop blev først fundet under en ransagning af hendes lejlighed 12 døgn efter hendes forsvinden. Det var resultatet af en massiv eftersøgning.

Nævninge og dommere i Retten i Nykøbing Falster kendte ham tidligere på dagen skyldig i det det voldsomme drab, som efterlod Betina Olsen med 97 skader over hele kroppen.

Uligevægtig og truende
I retten har vidner tæt på parret beskrevet, hvordan den heroin-afhængige polske statsborger jævnligt var jaloux, stærkt uligevægtig, truende og voldelig over for Betina Olsen.

Betina Olsens lig blev fundet pakket ind i tæpper og madrasser og skjult under et bordtennisbord på en repos oven for denne trappeopgang til hendes lejlighed i en landsby øst for Stege. Foto: Per Rasmussen
Betina Olsens lig blev fundet pakket ind i tæpper og madrasser og skjult under et bordtennisbord på en repos oven for denne trappeopgang til hendes lejlighed i en landsby øst for Stege. Foto: Per Rasmussen

- Det var et voldsomt forhold. Jeg var nok den sidste, der så dem sammen, to dage før hun forsvandt. Hun løb foran ham  i Stege, og jeg hørte ham råbe højt til sig selv: 'Jeg slår hende kraftedeme ihjel'. Han så ikke mig, sagde en fælles veninde i et vidneudsagn under retssagen.

Parret var on-off-kærester i et tumultarisk forhold siden 2016, og der var ofte skænderier. Parrets venner og familie og tilfældige forbipasserende bed flere gange mærke i, at den spinkle kvinde havde blå mærker og blod på sig.

Fakta om drabet på Betina Olsen

Betina Olsen blev efter politiets opfattelse slået ihjel i sin egen personbil af mærket Suzuki Swift omkring 13. november 2017. Dødsårsagen var angiveligt stump vold og kvælning.

Det fremgår af anklageskriftet, som beskriver, hvordan ofret blev bundet til et sæde og fik halsen snøret fast til en nakkestøtte, hvorefter gerningsmanden kvalte og tævede hende.

Den 34-årige kvinde blev angiveligt slået og sparket adskillige gange i hovedet og på kroppen, og derefter skjult på en repos oven for en trappeopgang foran sin lejlighed i Keldby på Møn. Efter overfaldet skaffede den tiltalte ifølge anklageskriftet ikke lægehjælp hurtigt nok.

Den tiltalte 29-årige polak nægter sig skyldig i drab, men erkender usømmelig omgang med lig. I retten har han fortalt, at han nogle dage efter ekskærestens død pakkede Betina Olsens lig ind i to madrasser, tre tæpper og en sandsæk. Han skjulte derefter det hele under et bordtennisbord. Her blev den spinkle sosu-assistent trods politi-ransagninger og en omfattende eftersøgning først fundet 12 døgn efter sin død og en uge efter efterlysningen af hende..

Obduktionen har afsløret, at Betina Olsen havde 97 skader over hele kroppen.

Politiets teknikere har desuden fundet blodspor efter Betina Olsen i bilen og på den tiltaltes tøj fundet i ofrets skraldespand. Det har også belastet den tiltalte håndværker, at han havde sin ekskærestes telefon i en jakke, og at han efter hendes død sendte flere sms-beskedder i hendes navn.

Anklager Ulrik Birk mener, at den tiltalte havde direkte forsæt til at dræbe. Han har krævet fængselsstraf og udvisning af Danmark for bestandig.

- Hun var smurt ind i størknet blod, der var løbet ned af hendes ansigt, ben og arme og skreg ’hjælp mig - han slår mig ihjel’, hvorefter hun satte sig ind til os, mens han hurtigt kørte væk. Hun virkede panisk og krøb sammen, som om hun ville beskytte sig selv, forklarede en tilfældig kvinde, der i 2017 blev konfronteret med et af parrets opgør på en lokal vejstrækning.

Far udeblev fra retten
Bartlomiej Sykulski havde gæld flere steder, men overlevede ved hjælp af forefaldende håndværker-job. Han var angiveligt jævnligt i bekneb for penge til at finansiere sit misbrug af alkohol og heroin.

Den nu dømte polaks adoptivfar bor også i Danmark. Han var indkaldt som vidne under retssagen, men valgte af ukendte årsager at blive væk.

På sin klients vegne valgte advokat Rune Wiborg på stedet at anke rettens dom med en påstand om frifindelse og subsidiært med henblik på at opnå en mildere strafudmåling.

Betinas maltrakterede lig

Betina Olsens lig havde 97 fysiske skader, da politiet fandt den dræbte sosu-assistents delvist mumificerede krop skjult foran hendes lejlighed på Møn 24. november 2017.

Skaderne var fordelt over hele kroppen fra hendes fødder til toppen af hendes kranium. Mest alvorlige var en blodig fure omkring halsen efter omsnøring med et reb og brud på rygsøjlen, næsen, et skulderblad og flere ribben.

Derudover var der utallige rifter, sår, blodudtrædninger og kradsemærker på hende. Det sidste opfattede anklager Ulrik Birk i sin procedure som et signal om, at offeret har værget for sig og kæmpet for sit liv. 

Små dyr - formentlig mus - havde desuden efter Betina Olsens død gnavet af hende. Hendes kæreste havde skjult hendes livløse krop under to madrasser, tre tæpper, et lagen og en sandsæk. Ovenpå lagde han et bordtennisbord.

Snit med hobbykniv

Retsobducent Jytte Banner har i retten konkluderet, at dødsårsagen var en kombination af vold med stumpe redskaber mod hovedet og kvælning ved omsnøring af halsen med et reb.

På retssagen sidste dag i går læste anklager Ulrik Birk i  detaljer drabsofrets skader op for dommere og nævninge. Det tog næsten en halv time.

Den dømte kæreste havde også 27 skader på kroppen. Ingen af dem var alvorlige. Der var en del kradsemærker, og derudover var flere ar af ældre dato og stammede efter mandens eget udsagn fra stik med injektionssprøjter eller snit med en hobbykniv.

Han har i perioder sprøjtet sig med stoffet heroin og forsøgte før sin anholdelse i drabssagen at begå selvmord.

Betina Olsen blev dræbt ved kvælning og stump vold. Det fastslog en retspatolog i Retten i Nykøbing Falster i eftermiddag i sit helt centrale vidneudsagn om det gådefulde Møn-drab. Foto: Privatfoto Krimi Grumme detaljer i drabssag: Dyr angreb Betinas lig

Den tiltalte 29-årige mand i nævningesagen om det brutale drab på Betina Olsen nægter sig skyldig. Han var i cirka to år frem til november 2017 kæreste med den nu afdøde kvinde. Foto: TV2ØST Krimi Jaloux, aggressiv og voldelig: Kæreste truede med at dræbe Betina

Betina Olsen levede i mere end to år oi et turbulent forhold med den polske håndværker, som er tiltalt for at have dræbt den 34-årige kvinde i 2017. Han nægter sig skyldig i drab men erkender usømmelig omgang med lig. Foto: Privatfoto New Articles Mystik om Betina-drab: Ekskæreste ville begå selvmord

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere