Betjent anholdt og sigtet: Ville stjæle lysdæmper på byretstoilet

Sær sag om tyveri ved Københavns Byret: Betjent nægter sig skyldig i sag om tyveri

Det var i tilbygningen kaldet annekset, at sagen lysdæmperen udspandt sig 14. februar.
Arkivfoto: Jakob Jørgensen
Det var i tilbygningen kaldet annekset, at sagen lysdæmperen udspandt sig 14. februar. Arkivfoto: Jakob Jørgensen

En ældre politibetjent risikerer nu fyring og pensionsordning, efter han forleden blev anholdt i Københavns Byret.

Manden er sigtet for at have forsøgt at stjæle en lysdæmper til en værdi af nogle hundrede kroner, der er monteret på et toilet i Københavns Byret, fortæller kilder tæt på optrinnet.

Kirsten Dyrmann, chef for Det uafhængige Politiklagenævn(DUP,red.), bekræfter, sagen. Det er her, sager, der involverer politifolk, efterforskes.

- Det er korrekt, at en politimand er sigtet i sagen. Han blev anholdt og efterfølgende løsladt igen. Det skete 14. februar, og den pågældende er sigtet for at have forsøgt at stjæle en lysdæmper, fortæller Kirsten Dyrmann.

- Han nægter sig skyldig, og der er fortsat efterforskning i sagen, tilføjer hun.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om en betjent, der havde et ærinde i Københavns Byret den pågældende dag.

Den pågældende lysdæmper er monteret på et af byrettens toiletter, hvor den automatisk tænder lyser, når en person betræder toilettet.

Byrettens interne område er kraftigt videoovervåget, hvilket også gælder toiletterne.

Og på deres skærme kunne byrettens årvågne personale pludseligt se, hvordan en mand i politiuniform pludseligt gik i gang med at skrue ved den omtalte lysdæmper.

Manden blev tilbageholdt, og andre politifolk tilkaldt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere