Betjent løj om snigskytte-angreb

Byen blev endevendt for at finde snigskytten, der skød en betjent, men nu viser der sig, at han slet ikke blev skudt

En 21-årige betjent løj, da han fortalte, han var blevet skudt i af en snigskytte i byen Lancaster, en times kørsel fra Los Angeles.

Han fortalte, han var blevet skudt i skulderen, da han i sidste uge stod ved sheriffens parkeringsplads. Men nu viser det sig, at det ikke var sandt, og sagen skal nu undersøges.

- Det anmeldte snigskytte-angreb var fabrikeret, siger en talsperson for Deputy Angel Reinosa på et pressemøde søndag, skriver nyhedsbureauet AP.

Betjenten kaldte onsdag over sin radio og hævede, at han var blevet skudt af en person fra en af bygningerne i nærheden.

Meldingen til offentligheden lød, at han dog ikke var i livsfare, fordi han havde en skudsikker vest på, der efter sigende skulle have reddet hans liv ved at afrette skuddet fra brystet til skulderen.

Det udløste en kæmpe eftersøgning, hvor betjente gik fra dør til dør for at lede efter snigskytten, og byens borgmester var dybt bekymret over situationen, fordi man troede, en snigskytte var på fri fod.

Men det viste sig, at der ikke kunne findes nogen kugler fra skud på stedet, hvor betjenten skulle være blevet skudt, og detektiverne fandt heller ingen synlige skader.

Betjenten har sidenhen selv indrømmet, at han fandt på historien, og at han brugte en kniv til at skære to huller i sin bluse, så det lignede skudhuller. Han har dog ikke forklaret, hvad hans motiv var.

Den 21-årige betjent har derfor fået frataget alle sine opgaver hos politiet og risikerer at skulle i retten for sin løgn.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere