Betjent redder kidnappet baby efterladt i varm bil

- Jeg troede virkelig, at hun ville dø, siger den chokerede betjent, der fandt pigen

Se redningen optaget på betjent Offrets kropskamera, og hør hende fortælle om den chokerende oplevelse her. (Video: Kamera One)

- Da vi ankom, og der ingen forældre var i nærheden, gik det op for mig: Ingen kommer for at hente den her lille pige.

Sådan fortæller betjent Cathie Offret om den dramatiske redning af en kidnappet ni måneder gammel pige, som hun stod for i sidste uge.

Offret, der er betjent hos Albuquerque Police i New Mexico, er selv mor til en etårig, så da hun fandt den lille pige dehydreret og ophedet, påvirkede det hende særligt meget, beretter lokalmediet KRQE News 13.

- De skræmte mig. Jeg troede virkelig, at hun ville dø, siger den chokerede betjent.

Den ni måneder gamle pige blev kidnappet af 23-årige Lieghraughnzo Benally efter et skænderi med pigens mor, Karen Arviso.

Benally og Arviso var begyndt at date, efter at have mødt hinanden på en bus en uges tid forinden. Angiveligt blev Lieghraughnzo Benally vred over at Karen Arviso talte med andre mænd end ham, hvilket fik ham til at køre sin vej med den lille pige, og sidenhen efterlade hende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lieghraughnzo Benally og Karen Arviso blev begge anholdt efter kidnapningen. (Screendump fra video)
Lieghraughnzo Benally og Karen Arviso blev begge anholdt efter kidnapningen. (Screendump fra video)

Både Arviso og Benally er nu blevet anholdt. Begge er nu sigtet for vanrøgt af den lille pige, mens Benally også er sigtet for kidnapning.

Efter en indlæggelse på et lokalt hospital, ser pigen i øvrigt ud til at komme sig uden men.

- Hun stod op, og holdt fast i tremmerne på sin vugge, fortæller Cathie Offret, som efter redningen har besøgt den lille pige på hospitalet.

Der findes desværre uansvarlige forældre, som kan finde på at efterlade deres børn i en brændende varm bil. Her bliver en pige reddet ud af en bil i New Jersey.

Samfund - 1. aug. 2015 - kl. 11:14 Ulykkelig pige efterladt i varm bil: Her redder de hende ud

Her smadrer amerikanske Sarah Oropeza en bilrude for at befri en toårig pige fra en varm bil. Temperaturen var på tidspunktet omkring 37 grader.

  112 - 22. jul. 2015 - kl. 18:28 TV: Hun smadrede bilrude for at redde 2-årig

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere