Betjent sigtet for at fuske med kørselsregnskab

En politibetjent fra Ærø er blevet suspenderet fra tjeneste, fordi der er mistanke om, at han med vilje har skrevet forkert i sin kørebog

Ved du noget? Kender du til sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En politibetjent fra Ærø er blevet suspenderet fra tjeneste og er sigtet for at fuske med sit kørselsregnskab.

Det fortæller Karina Toftgaard Matthiesen, der er chefkonsulent ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed til TV2/Fyn.

- Jeg kan bekræfte, at vi kører en efterforskning. Det omhandler tjenstligt misbrug og bedrageri. Vores redegørelse bliver sendt til statsadvokaten indenfor overskuelig fremtid, siger Karina Toftgaard Matthiesen.

Betjenten bekræfter selv over for TV2 Fyn, at han er suspenderet fra tjeneste, og at sagen handler om uregelmæssigheder i kørebogen.

I alt er der registreret 23 tilfælde af fejl, og det er relativt små beløb, som betjenten angiveligt skulle have fået for meget efter hver gang, han har kørt tjenestekørsel i sin bil.

Tillidsmanden hos Fyns Politi afviser at kommentere personalesagen.

Se også: Politibetjent dømt for at lade fængslet Bandidos-rocker se kone føde

Det bliver statsadvokaten, som på et tidspunkt tager stilling til, om der skal rejses tiltale mod betjenten.

- Den Uafhængige Politiklagemyndighed sender en redegørelse, og vi arbejder så hurtigt, som vi kan. Når der er betjente, der er sigtede, er der fokus på, at det skal gå hurtigt. Men det skal selvfølgelig stadig også undersøges grundigt, siger Karina Toftgaard Matthiesen til TV2 Fyn.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere