Betjent slæbt 40 meter efter bil: Nu opfordrer politiet gerningsmand til at melde sig

En betjent blev lettere kvæstet, da han blev slæbt hen ad Storegade i Esbjerg søndag aften

En betjent fra Syd- og Sønderjyllands Politi er blevet lettere kvæstet efter en rutinetjek af en bil søndag aften i Esbjerg.

Nu efterlyser politiet den bilist, der slæbte betjenten af sted. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Episoden skete, da politibilen standsede bilisten til en rutinemæssig kontrol.

'De to mandlige betjente gik op til hver sin side af bilen. Her havde den ene betjent en dialog med føreren. Da betjenten rakte ind for at ville tage nøglen ud af bilens tænding, gassede føreren op og kørte, skriver politiet i pressemeddelelsen.

'Betjenten blev slæbt med over en strækning på 30-40 meter. Han faldt ned på asfalten midt på kørebanen, men blev ikke kørt over af bilen. Det har efterfølgende vist sig, at betjenten blev lettere kvæstet.'

Den kvæstede betjent var kortvarigt indlagt på sygehuset, men han er nu udskrevet.

Politiet ved, hvem chaufføren er.

'Bilens fører forsvandt fra stedet og er nu eftersøgt. Da føreren er genkendt, og Syd- og Sønderjyllands Politi ved, hvem han er, opfordres han til at melde sig selv,' skriver politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes på 114

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere