Betjente i vild redningsaktion: Hoppede i det iskolde vand

To betjene fra Nordjyllands Politi hoppede i havnen i Aalborg for at redde en 35-årig mand

To betjente hoppede i vandet i nat for at redde en mand, der var faldet i vandet. Foto: René Schütze
To betjente hoppede i vandet i nat for at redde en mand, der var faldet i vandet. Foto: René Schütze

En 35-årig mand fra Aalborg blev natten til søndag reddet op af vandet af to betjente, der hoppede i vandet og fik manden bragt op.

- Klokken 02.34 får vi en anmeldelse fra en mand, der har hørt nogle råb nede fra havnen. Han kan se, at der er en mand, der ligger nede i vandet, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Henrik Beck, til Ekstra Bladet.

Umiddelbart efter kommer der tre patruljevogne til stedet, og der bliver kastet en redningskrans ned til manden.

- Manden er så afkræftet, at han ikke kan tage redningskransen om livet, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Der var tidligere meldinger om, at manden var i kritisk tilstand, men søndag middag meddelte Nordjyllands Politi til TV2 Nord, at manden er uden for livsfare.

Billeder fra den dramatiske redningsaktion. Foto: René Schütze
Billeder fra den dramatiske redningsaktion. Foto: René Schütze

Artiklen fortsætter under billedet...

Tog tilbage på arbejde
Politiet hoppede efterfølgende i vandet, da de kunne se, at manden var så afkræftet, at han ikke kunne bruge redningskransen.

Det lykkedes de to betjente at redde manden op af det iskolde vand.

- Efterfølgende bliver han bragt op og kørt til Aalborg Universitetshospital. Hans tilstand var kritisk ved ankomsten, oplyser Henrik Beck til Ekstra Bladet.

Betjentene tog efter redningsaktionen tilbage på arbejde.

- De to betjene skulle bare hjem og have en tør skjorte på, og så var de klar igen, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Henrik Beck, til Ekstra Bladet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere