Bevæbnet politi hos Søren Pape

Justitsministeren har søndag eftermiddag haft besøg af maskinpistolbevæbnet politi

Bevæbnet politi er tilstede ved justitsminister Søren Pape Poulsens hjem i Viborg, søndag den 24. februar 2019.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Bevæbnet politi er tilstede ved justitsminister Søren Pape Poulsens hjem i Viborg, søndag den 24. februar 2019.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

En patruljevogn fra Midt- og Vestjyllands Politi var søndag eftermiddag på besøg hos justitsminister Søren Pape Poulsen.

Det skriver Viborg Folkeblad.

Bladets fotograf observerede mindst én kampklædt og maskinpistolbevæbnet betjent i ejendommen.

Politimanden trak dog hurtigt indenfor og smækkede døren efter sig.

Midt- og Vestjyllands Politi har efterfølgende være sparsomme med oplysninger om situationen.

- Jeg kan bekræfte, at vi har været hos Søren Pape Poulsen, og jeg kan oplyse, at han er hjemme og har det godt, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørrum til Viborg Folkeblad.

Justitsministeriet forklarer dog til Ritzau, at myndighedernes tilstedeværelse skyldes, at sikkerheden omkring ministeren er blevet optrappet.

- Politiet er til stede ved justitsminister Søren Pape Poulsens bolig, da sikkerheden omkring ministeren for tiden er blevet styrket, lyder det i en kortfattet besked.

Ministeriet ønsker ikke at oplyse, om der er tale om en konkret trussel, eller om tiltaget bunder i en mere generel vurdering af situationen omkring Pape.

1 af 2 Justitsminister Søren Pape Poulsen i sit hjem. Foto: Ernst van Norde
2 af 2 Bevæbnet politi er tilstede ved justitsminister Søren Pape Poulsens hjem i Viborg, søndag den 24. februar 2019.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere