Bevæbnet politi stormer Sony-hovedkvarter: To ansatte jagtede hinanden

To personer stukket ned: Skrigende mennesker set flygte ud af bygning i London

Adskillige betjente med pistoler er blevet set trænge ind i bygningen fredag morgen. Optagelsen her viser, politi storme Sony-hovedkvarteret (Video: Newsflare)

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send en mail til 1224@eb.dk.

Opdateret klokken 15.00.

Meldinger om en bevæbnet mand i Sony Musics hovedkvarter i London fik fredag formiddag en politistyrke til at rykke massivt ind i bygningen.

Det rapporterer flere britiske medier.

The Independent skriver, at to personer ifølge Scotland Yard menes at være blevet såret under begivenheden.

- To personer har fået stiklæsioner - vi afventer nyt om deres tilstand. En person er anholdt, siger en talsmand fra Scotland Yard ifølge The Independent.

Ifølge britiske BBC er der tale om to tjener-ansatte fra Sony, der 'jagtede hinanden'.

Flygtede skrigende
Øjenvidner fortæller til The Independent, at medarbejdere blev set flygte skrigende fra bygningen i Kensington.

Adskillige betjente med pistoler er blevet set trænge ind i bygningen fredag morgen, ligesom man har afspærret et område, som ligger over for The Independents lokaler.

- Jeg så en ung, hvid mand i rød jakke, der blev pågrebet af sikkerhedsvagter ved varelageret på Derry Street. Han råbte ad dem for at slippe væk, fortæller journalisten Simon Neville, som overværede en del af dramaet, til The Guardian.

Da politiet havde fået pacificeret manden, blev han ifølge Neville ført væk.

Flere tilskadekomne efter drama i Kensington. Foto: Privat
Flere tilskadekomne efter drama i Kensington. Foto: Privat
 

The Independent rapporterer, at en helikopter har cirkuleret i luften, mens ansatte er blevet evakueret.

- Betjente, brandmænd og London Ambulance Service er til stede. Af sikkerhedsmæssige årsager er der foretaget evakuering.

Ambulance og redningsmandskab er på stedet, og en mand på en båre er blevet transporteret ud af bygningen. Ifølge avisen lod han til at være ved bevidsthed.

Ifølge talsmanden fra Scotland Yard blev politiet alarmeret klokken 11.

Han oplyser, at der ikke er fundet skydevåben, og at hændelsen ikke vurderes som terrorrelateret.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send en mail til 1224@eb.dk.

1 af 2 Flere tilskadekomne efter drama i Kensington. Foto: Privat
2 af 2 Massivt politiopbud i London. Foto: Privat
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere