Bevæbnet politi til stede ved hotel i København

Patrulje er sendt til Cabinn på Frederiksberg i København

En patrulje fra Københavns Politi er tirsdag aften sendt til hotellet Cabinn Scandinavia på Vodroffsvej 55 på Frederiksberg i København.

Vagthavende hos Københavns Politi fortæller til Ekstra Bladet, at patruljen er sendt til hotellet for at hente en person på adressen.

- En psykisk syg person er blevet fjernet derfra, da personalet var utrygge og havde trykket på overfaldsalarmen, fortæller vagthavende hos København Politi.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet, er politiet set med trukne våben omkring hotellet. Vagthavende hos Københavns Politi har dog siden afvist, at betjentene havde trukket pistolerne, mens de var til stede på Vodroffsvej.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere