Bidt af haj - svømmer i land og laver Instagram-video

Hawaiianer bidt af en fire meter lang tigerhaj. Da han kommer i sikkerhed på land, filmer han biddet i sit ben til det sociale medie Instagram

Braxton Rocha blev bidt af en haj og svømmede ind til kysten, hvor han filmede sig selv og sit blødende ben til Instagram (Foto: Privat)
Braxton Rocha blev bidt af en haj og svømmede ind til kysten, hvor han filmede sig selv og sit blødende ben til Instagram (Foto: Privat)

I søndags var en 27-årig hawaiiansk fisker på dybt vand og på Instagram.

Omkring 50 meter ud fra kysten ved den største ø i den hawaiianske økæde, Big Island, blev den 27-årige hawaiianer ved navn Braxton Rocha bidt af en fire meter lang tigerhaj, da han var ude at fiske med sin harpun.

For at redde sit liv svømmede han tilbage til land, og her valgte Braxton Rocha så at filme den makabre, blodige og gabende åbning i sit ben til det sociale medie Instagram

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau Associated Press mandag.

Her bliver Mick Fanning reddet efter sit møde med hajen i sidste uge 112 - 31. jul. 2015 - kl. 05:35 Surfer slår haj og slipper levende fra angreb

- Jeg er lige blevet bidt af en tigerhaj
I videoen på Instagram virker Braxton Rocha af gode grunde en smule ude af sig selv.

Han ser svedig ud og puster højlydt!

- Jeg elsker dig, siger Braxton til sin ven, mens han bliver båret væk - angiveligt af hospitalsfolk, der er kommet for at holde ham i live.

Derefter opsummerer Braxton ganske kort, hvad der er hændt, mens han holder kameraet foran sit ansigt.

- Jeg er blevet bidt af en tigerhaj.

Så peger Braxton Rocha kameraet ned mod den kæmpe åbning ved knæet i sit venstre ben.

Videoen blev straks delt og beskrevet i medier kloden over, og man kan spørge sig selv om, hvorfor og hvordan manden kan overskue at filme sig selv efter at blive bidt af et af havets ultimative dræbermaskiner.

Se også: 17-årig dræbt af haj i Australien

Skal tilbage i vandet
Ifølge Associated Press blev Braxton Rocha fløjet med helikopter til et hospital efter at hans ven, der var tilstede i nærheden, da hajangrebet fandt sted, havde ringet til alarmcentralen.

Ifølge CNN er Braxton Rocha i bedring nu efter, at han er blevet syet med 100 sting.

- Jeg troede, at det var mine sidste minutter. Jeg var nødt til at fortælle min ven, at jeg elsker ham. Han havde min ryg, han reddede mit liv, siger Braxton Rocha med tårer i øjnene efter sin operation i et interview, CNN bragte for få dage siden.

Til venstre er hans læg og til højre er låret. (Foto: Privat)
Til venstre er hans læg og til højre er låret. (Foto: Privat)

På trods af hændelsen har Braxton Rocha ikke mistet sin aloha-ånd og er mentalt klar på at komme tilbage til det, han elsker.

- Det her har ikke ændret på, hvordan jeg ser på havet eller hajer. Jeg kan ikke vente på at komme tilbage og svømme med dem igen, siger han.

Se også: TV: Hajer sender tweets, når de nærmer sig badestranden

Se klippet her: