Bil brager ind i hus

Tidligere i dag mistede føreren af en bil herredømmet og kørte direkte igennem facaden på et hus

Se video fra stedet her. (Video: LocalEyes)

Se video fra stedet herover artiklen

Uheldet var ude tidligere i dag, da en bil kom kørende på Parkvej i Slagelse.

To biler mødte hinanden på vejen fra hver sin retning og snittede hinanden, idet de passerede. Det fik føreren af den ene bil til at miste herredømmet over bilen, hvorefter han ramte et el-skab langs vejen og derefter røg direkte ind i et hus, der stod langs vejen.

Se mere video på localeyes.dk

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Med venstre forende af køleren kolliderede bilen ind i husmuren, og har nu efterladt et forholdsvis stort hul under vinduerne, hvor glas, mursten og isolering er væltet ud i et kaos af materialer.

- Ingen er dog kommet til skade ved uheldet, oplyser vagtchef Stefan Jensen.

Episoden skete kl. 14.44, hvor beboerne i huset, ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, ikke var hjemme.

- Vi har ikke snakket med beboerne i huset, og vi ved ikke, hvor de er henne, siger Stefan Jensen.

Politiet er stadig på stedet, hvor den grå Ford Focus holder med forenden parkeret i det røde murstenshus.

El-skabet, der blev påkørt ved færdselsuheldet, viser sig at være et styreskab, der tilhører Stofa, hvilket betyder, at området lige nu er uden signal. Det skriver Sydsjællands Politi på deres Twitter. Stofa er underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere