Bil brød i brand: Seks børn dræbt i trafik-ulykke

I alt omkom femten personer, da to biler kolliderede i Saudi Arabien tidligt søndag morgen

Seks børn er omkommet på tragisk vis, da to biler søndag morgen kolliderede i det sydvestlige Saudi Arabien. I alt omkom femten personer ved ulykken.

Den ene af bilerne brød i brand efter sammenstødet og redningsmandskabet havde svært ved at komme passagerne til undsætning.

Yderligere to personer er indlagt med svære kvæstelser på nærliggende hospitaler.

Ifølge det saudiarabiske sundhedsministerium er trafik-ulykker den hyppigste årsag til, at unge mennesker dør i kongeriget.

Hver dag omkommer der i gennemsnit 17 personer i trafikken.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere