Bil faldt i flod fra 23 meter høj bro: Tre døde og to sårede

Fire britiske turister involveret i voldsom trafikulykke i Sydafrika

Tre britiske turister er blevet dræbt i forbindelse med en voldsom trafikulykke mandag i denne uge i Sydafrika, hvor deres bil kørte ud i afgrunden fra en 23 meter høj bro og landede i en flod.

Den tidligere præst Peter Harris var den eneste i gruppen, der overlevede ulykken. Han er dog stadig indlagt i en kritisk tilstand på et hospital. Bilens chauffør overlevede også ulykken og blev efterfølgende behandlet på et hospital.

Den overlevende Peter Harris' 66-årige kone Miranda samt ægteparrets to venner gennem 25 år, Chris og Susanna Naylor døde i forbindelse med den voldsomme ulykke.

Det skriver flere medier heriblandt The Telegraph og Metro.

Den tidligere præst Peter Harris overlevede ulykken, mens hans kone Miranda døde. (Foto: Privatfoto)
Den tidligere præst Peter Harris overlevede ulykken, mens hans kone Miranda døde. (Foto: Privatfoto)
 

Talsmanden for departementet for transport, Khuselwa Rantjie har forklaret, at ulykken fandt sted mandag kl. 11.45.

De to ægtepar var på vej til lufthavnen for at flyve tilbage til England, efter at de havde nydt en 10 dage lang drømmerejse i Sydafrika, da deres Toyota blev involveret i et sammenstød med en anden bil på broen Swartkops Bridge. Sammenstødet betød, at Toyata-bilen røg over et rækværk og styrtede 23 meter ned i floden.

Tre af de britiske turister blev erklæret døde på stedet.

Ægteparret Chris og Susanna Naylor døde også i forbindelse med den voldsomme ulykke. (Foto: Privatfoto)
Ægteparret Chris og Susanna Naylor døde også i forbindelse med den voldsomme ulykke. (Foto: Privatfoto)
 

1 af 3 Den tidligere præst Peter Harris overlevede ulykken, mens hans kone Miranda døde. (Foto: Privatfoto)
2 af 3 Ægteparret Chris og Susanna Naylor døde også i forbindelse med den voldsomme ulykke. (Foto: Privatfoto)
3 af 3 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere