Bil i brand på motorvej: Massiv kødannelse

Der er kø på Frederikssundsmotorvejen, efter en bil er brudt i brand

En bil er brudt i brand på Frederikssundsmotorvejen ved sammenfletningen til Motorring 3, og derfor er alle spor nu lukket undtaget nødsporet.

Det fortæller Vestegnens Politi til Ekstra Bladet.

- Bilen er brudt i brand, men der skulle ikke være nogen tilskadekomne, siger Lars Guldborg, vagtchef.

Der er tale om en soloulykke, og den mandlige føre er kørt til tjek på skadestuen. Tilbage på vejen ligger en del olie, ligesom bilen stadig står på vejen.

- Vi afventer ladvognen, som skal køre bilen væk. Den er ikke dukket op endnu, så der går nok en lille time endnu, inden trafikken kan køre normalt igen, siger Lars Guldborg.

- Trafikken glider, men det går meget langsomt, så folk skal have tålmodighed, siger han.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere