Bil i brand på motorvej: Skaber lang kø

En bil i brand skaber lige nu lang kø på E45 Sønderjyske Motorvej

En bil er onsdag aften brudt i brand på motorvej E45 Sønderjyske Motorvej mellem afkørsel 56 Christiansfeld og 67 Haderslev Nord i sydgående retning.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi får anmeldelsen 17.45. En bil er brudt i brand, og den holder lige nu i nødsporet. Brandvæsenet er på stedet, lyder det fra vagtchef Erik Lindholdt.

Ifølge Vejdirektoratet skaber bilbranden lige nu lang kø i området.

- Bilen, der er brudt i brand, holder i nødsporet, men højre spor er spærret. Det skaber massiv kø i området lige nu, og man kan forvente forsinkelser på omkring 20 minutter, siger Kenneth Andersen fra Vejdirektoratets vagtcentral.

Ifølge Vejdirektoratet kan bilister i området forvente kø i noget tid endnu.

- Vi forventer tidligst, at der bliver åbnet helt for trafik igen klokken 19, for brandvæsenet er stadig i gang med deres arbejde, lyder det fra Kenneth Andersen.

Klokken 19.30 oplyser Vejdirektoratet, at begge spor nu er farbare, men at der stadig er omkring halvanden kilometer kø på strækningen.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere