Bil i brand på motorvej

Personbil i brand på Nordjyske motorvej

En personbil er brudt i brand på Nordjyske motorvej ved Øster Uttrupvej, oplyser Nordjyllands Politi på twitter.

Vagtchef Karsten Højrup Kristensen oplyser til Ekstra Bladet, at der formentlig er tale om en teknisk fejl på bilen, som pludselig udviklede sig til en brand, mens bilen kørte på motorvejen.

- Der er ikke nogen, der er kommet til skade. Brandvæsnet er til stede og er i gang med at slukke branden, siger han.

Én vejbane er i øjeblikket spærret, og vejdirektoratet forventer, at trafikken vil køre normalt igen omkring klokken 16.45.