Bil kørt i vandet: Kvinde fløjet til Rigshospitalet

En kvinde er fløjet til Rigshospitalet i en helikopter, efter at en bil kørte i havnen i Hundige

Foto: Mathias Øgendal
Foto: Mathias Øgendal

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En bil med to passagerer er kørt i vandet ved Hundige Havn på Østsjælland.

Anmeldelsen om ulykken blev modtaget klokken 19.21 af Midt- og Vestsjællands Politi.

Bilens fører, en 19-årig mand fra Brøndby er kørt til hospitalet i Køge.  '

Passageren, en kvindelig bekendt til den 19-årige, er fløjet med helikopter på Rigshospitalet til kontrol, da hun havde slået hovedet. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser dog, at de begge er uden for livsfare.

- Vi er glade for, at det ikke gik mere galt end det her, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi René Søe Pedersen

Efter ulykken lå bilen ude i vandet på siden mellem sivene.

- Den er kørt galt i et sving. Bilen har været rullet rundt, og der er to personer, der skal klippes ud af bilen. Vi arbejder stadig dernede, oplyste vagtchefen en halv time efter ulykken.

Politiet kan endnu ikke sige, hvad ulykken skyldtes.

- Det er for tidligt at konkludere, om der er tale om hasarderet kørsel. Der er nogle vidner, som vi selvfølgelig skal afhøre, men det er en svær sag at løfte juridisk. Vi har jo ikke nogle målinger, lyder det fra vagtchef René Søe Pedersen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere