Bil landede på taget: En person i kritisk tilstand

En 79-årig mand er i kritisk tilstand, efter at en bil landede på atget i et solouheld på Østjyske motorvej

Se video fra motorvejen her

Lørdag middag har der været en alvorlig ulykke på Østjyskemotorvej ved afkørslen til Hedensted.

Det oplyser vagtchef i Sydøstjyllands Politi Jeppe Thranum til Ekstra Bladet.

- Der er tale om et solouheld i det sydgående spor. De er tale om en person, som mister herredømmet og lander i grøften ved siden af nødsporret. Bilen lander på taget, siger vagtchefen.

- Personen er blevet reddet ud og er fløjet til Skejby. Det er alvorligt, oplyser vagtchefen.

Se mere video på localeyes.dk

Politiet modtog anmeldelsen klokken 12.08.

Motorvejen var spærret i knap en time, inden den blev åbnet igen.

Opdateret 17:00: Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørgen Lindhardt oplyser til Ekstra Bladet, at tilstanden er yderst kritisk på personen, der blev fløjet væk i helikopteren.

Derudover var der også en kvindelig passager med i bilen, som er indlagt med rygproblemer. Hendes tilstand beskrives som stabil.

Vagtchefen oplyser desuden, at de pårørende er underettet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere