Bil med mor og et-årig ruller om på taget

Et dramatisk uheld ved Kolind i Østjylland endte heldigvis uden alvorligt tilskadekomne

Trods relativt stor skade på den lille Citroën C3 er mor og barn uskadt, men kørt på hospitalet til tjek. Foto: ØXENHOLT FOTO
Trods relativt stor skade på den lille Citroën C3 er mor og barn uskadt, men kørt på hospitalet til tjek. Foto: ØXENHOLT FOTO

En mor og hendes et-årige barn er kørt på hospitalet, efter de omkring kl. 16.40 torsdag ramte en traktor på Korupskovvej  der fik bilen til at rulle om på taget.

- Moderen overhaler traktoren, der så ændrer retning, og det betyder, at de rammer hinanden, og bilen ruller rundt på taget, siger Lars Bisgarrd, vagtchef ved Østjyllands Politi.

Der blev med det samme sendt ambulancer og redningspersonale til stedet.

- Vi får anmeldelsen om sammenstødet kl. 16.41, og så sender vi selvfølgelig, som man skal og bør, både ambulancer og redningsmandskab til stedet. Men det viser sig heldigvis, at mor og datter har det godt og selv har kunne forlade bilen, siger Lars Bisgaard.

For en sikkerheds skyld er både mor og datter dog kørt på hospitalet til tjek.

Ikke trafikeret
Heller ingen andre kom til skade ved uheldet, ligesom generne i øvrigt har været minimale.

- Der er ikke meget trafik på strækningen, og vi var kun kortvarigt nødt til at spærre vejen, så de trafikale problemer har også været små.

Ingen er på nuværende tidspunkt sigtet i sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere