Bil med syv personer påkørt efter vild overhaling: Bilisten stak af

To biler stødte fredag sammen nær Næstved. En bilist påkørte en bil med syv personer og stak efterfølgende af

Ved du noget om sagen eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

En vild overhaling betød, at to biler fredag aften kørte sammen på Suså Landevej. I den ene bil sad syv personer, mens føreren af bilen, der forsøgte at overhale, stak af fra stedet.

Det oplyser vagtchefen for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Klokken 19.48 får vi en anmeldelse om, at to biler er kørt sammen på Suså Landevej. Vedkommende overhaler og rammer så en bil, der kører i samme retning, bagfra, lyder det videre., siger vagtchef Ehm Christensen.

I bilen, der bliver påkørt, sad syv personer fra Polen.

Se mere video på localeyes.dk.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Thomas Voss
Foto: Thomas Voss

Jagter bilist
Efterfølgende valgte føreren af en sølvgrå Audi at stikke af fra stedet.

- Vi har endnu ikke fundet chaufføren fra bilen, men vi leder efter ham og har en stærk formodning om, hvem han er, siger vagtchef Ehm Christensen.

Den første melding lød på, at tre personer var kommet til skade, men det har vist sig, at der kun er tale om en tilskadekommen. En kvinde, der har brækket nogle knogler i ansigtet, oplyser politiet

Suså Landevej blev lukket efter uheldet og var spærret i en times tid.

Bilinspektører har også været kaldt ud for at undersøge stedet. Deres opgave er at undersøge, hvad der har ført til uheldet.