Bil og lastbil i alvorlig ulykke

Roskildevej mellem Køge og Roskilde blev helt spærret på grund af færdselsuheld

Vejen er blevet genåbnet for trafikanter kort før klokken 14. Video: Kenneth Meyer

Roskildevej har torsdag i knap en time været spærret efter en ulykke ved Solrød.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Politiet oplyser, at en bil og en lastbil er kørt frontalt sammen, og at en person efterfølgende er blevet bragt til Rigshospitalets traumecenter.

Vejen er blevet genåbnet for trafikanter kort før klokken 14, men politi og redningsmandskab er i skrivende stund stadig på stedet.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet har en bilinspektør været på stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder bag ulykken. Lastbilen står inde på en mark og skal formentlig flyttes på et tidspunkt.

Årsagen til ulykken er endnu uvis.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere