Bil rammer gruppe af børn i Kina: Mindst fem dræbt

Ifølge kinesiske medier er mange såret efter bil har ramt gruppe af børn

Mindst fem er blevet dræbt og 18 er kvæstet, efter en bil har ramt en gruppe børn uden for en skole i det nordøstlige Kina.

Det rapporterer kinesiske statsmedier ifølge AP.

Børnene skulle have opholdt sig uden for en skole i byen Huludao i Liaoning-provinsen, og føreren af bilen er efter påkørslen blevet anholdt.

Ifølge AP viser overvågningsbilleder, at en række børn krydser vejen foran skolen, da bilen kører mod dem. Efterfølgende skifter bilen bane og kører ind i gruppen.

Årsagen til hændelsen bliver nu efterforsket af politiet, som i øjeblikket ikke kommenterer sagen yderligere.

Ifølge AP har Kina den seneste tid været plaget af bevidste påkørsler af menneskemængder. Det er dog altså endnu for tidligt at sige, om det er tilfældet i den aktuelle sag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere