Bil rammer menneskemængde ved skate-fest: Gerningsmand på fri fod

Mindst fem personer blev påkørt af bilisten, som stadig er på fri fod

Flere af de tilstedeværende filmede bilistens vanvittige kørsel. Se optagelserne her.

Fejringen af den internationale World Skateboard Day i brasilianske Sao Paulo faldt tilsyneladende i særdeles dårlig jord hos føreren af en sort Ford EcoSport.

Han valgte nemlig at køre sin bil gennem det store optog af skateboardere, der fejrede dagen søndag formiddag lokal tid.

Det skriver det brasilianske medie Globo.

Ifølge Globo blev fem personer bragt til hospitalet efter at være blevet påkørt. Der skulle dog kun være tale om mindre skader, med et brækket ben som den værste skade.

Tre af de fem er stadig indlagt ifølge arrangør og præsident for det brasilianske skaterforbund Dan Feitosa.

World Skateboard Day falder årligt 21. juni, men markeringen i Sao Paulo var rykket til søndag den 25. af praktiske årsager, og store dele af byen var blevet afspærret i anledning af optoget.

Gerningsmanden i bilen er stadig på fri fod. På Facebook skulle de involverede skatere dog have iværksat en større eftersøgning af bilisten, skriver Globo.

  Se også: Her sender galning ni cyklister på hospitalet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere