Bil rammer motorcykel og en anden bil

Motorcyklisten er på vej med ambulance til Righospitalets Traumecenter

Anden pinsedag er der sket en voldsom trafikulykke i Græsted. Video: Local Eyes

Opdateret kl. 22.03: Motorcyklisten er uden for livsfare. Hans tilstand er stabil, oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Mandag aften er der sket en dramatisk trafikulykke i Græsted i Nordsjælland.

- Kl. 18.50 fik vi en anmeldelse om et færdselsuheld ved Pårupvej og Bøgebjergvej i Græsted. En bilist, der skulle foretage et venstresving, overser en motorcykel, så der sker en påkørsel. Vi kender ikke tilstanden på motorcyklisten, men vedkommende er i live og på vej på hospitalet, siger vagtchef Stefan Andersen, Nordsjællands Politi.

Ambulancen får politieskorte mod Righospitalets Traumecenter i København.

- Efter påkørslen af motorcyklen påkører bilen en anden bil, som holder i krydset, hvorfra der skulle foretages et højresving. Det skete i forholdsvis lav hastighed, fortæller vagtchefen.

Politiet er ved 20-tiden fortsat på stedet og i gang med at foretage en ulykkessted-undersøgelse.

Opdateres ...