Bil rullede rundt flere gange

Søndag morgen kørte en personbil og en traktor med en saltspreder sammen. På mirakuløs vis slap kvinden i bilen uden alvorlige skader, selv om hendes bil rullede rundt flere gange

Sådan så bilen ud efter uheldet. Mathias Øgendal/Presse-fotos.dk
Sådan så bilen ud efter uheldet. Mathias Øgendal/Presse-fotos.dk

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Det kunne være gået helt galt, da en traktor med en saltspreder blev påkørt af en bilist tidligt søndag morgen på Bjælkerupvej i Store Heddinge nær Stevns.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Det sker i forbindelse med en overhaling, og da kvinden trækker ind igen, rammer hun saltsprederens plov. Hendes bil ruller rundt flere gange.

- Heldigvis kommer hun ikke noget til, og der er ikke sket nogen personskade i forbindelse med uheldet, siger vagtchef Arne Aabech til Ekstra Bladet.

Efter uheldet blev både politi og redningsfolk tilkaldt til stedet, men der skulle nu være ryddet på stedet.

- Alt er i orden dernede igen, siger Arne Aabech til Ekstra Bladet.

Uheldet fandt sted klokken 05.46.

Vagtchefen havde ingen oplysninger om kvindens alder, ligesom han heller ikke kunne oplyse, om hun havde fået et par knubs.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere