Bil styrtede ned i svensk kanal: Ofre var britisk pop-band

Fem personer blev i går dræbt, da en bil kørte ud over en motorvejsbro i Sverige og faldt ca. 25 meter ned i en kanal. Det britiske medie The Guardian skriver, at der angiveligt er tale om medlemmer af det britiske band Viola Beach

Her kan du se optagelser fra ulykkestedet. Video: Aftonbladet

Fem personer blev i går fundet dræbt, efter at en bil natten til lørdag kørte ud fra en motorvejsbro og faldt ca. 25 meter ned i en kanal i byen Södertälje nær Stockholm i Sverige.

Nu er det kommet frem, at de fem personer, der mistede livet ved ulykken, var briter. Det skriver den svenske avis Expressen.

- Vi kan bekræfte, at fem britiske statsborgere er døde i en bilulykke i Sverige den 13. februar. Vi er i kontakt med de lokale myndigheder og støtter familierne i denne svære tid, siger en talsmand for det britiske udenrigs-departement, skriver Expressen.

Ifølge den svenske avis var fire af de fem dræbte medlemmer af et britisk popband, mens det femte offer var bandets manager.

Det britiske medie The Guardian skriver, at der angiveligt er tale om medlemmer af bandet Viola Beach. 

På bandets Facebook-side kondolerer mange af gruppens fans.

- Chokerende nyt fra Sverige! Tragisk, skriver en pige for eksempel, mens mange andre skriver 'R.I.P.'

Var angiveligt på vej til lufthavnen
Der er tale om unge mænd i 20'erne og 30'erne, og de var angiveligt på vej hjem efter at have givet koncert i Sverige, da deres bil kørte ud over en bro.

- Bilen var på vej mod nord, og jeg antager, at de var på vej til Arlanda, fordi de fem personer skulle flyve fra Stockholm til London senere på dagen, siger Martin Bergholm, politiinspektør i Södertälje, til Expressen.

Se også: Tre dræbt: Svenskere kørte ud over bro og landede i kanal

Ulykken skete ved 02.30-tiden natten til lørdag, og det var efter to forskellige opringninger om en ulykke, at politiet rykkede ud.

Først blev tre personer fundet af dykkere, mens det senere kom frem, at fem personer havde mistet livet ved ulykken.

Seneste
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen