Bil totalt udbrændt i højt græs: Nu advarer politiet danskerne

Politiet har en opfordring til de danske bilister, efter en bil udbrændte natten til søndag

Efter adskillige uger med tørke advarer politiet nu de danske bilister om at parkere i områder med gras og andet beplantning. Foto: Ritzau/Scanpix
Efter adskillige uger med tørke advarer politiet nu de danske bilister om at parkere i områder med gras og andet beplantning. Foto: Ritzau/Scanpix

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

En personbil udbrændte natten til søndag på en adresse på Jerslevvej øst for Brønderslev i Nordjylland.

Det fortæller Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi får klokken 00.54 en anmeldelse om, at en bil er brudt i brand på en adresse i Brønderslev. Vi tager derud og kan konstatere, at branden ikke er påsat, men at der er tale om, at bilen er selvantændt. Den har været parkeret ved noget høj beplantning og græs, og ilden har spredt sig til beplantningen, siger vagtchef Bruno Brix til Ekstra Bladet.

Ifølge politiet selvantændte bilen, og det får dem nu til at advare de danske bilister.

Både bilens katalysator og udstødningsrøret bliver nemlig meget varm efter blot få kilometers kørsel, og det kan få bilen til at selvantænde i tørken.

- Det er klart, at når det er så tørt, som det er nu, så skal man være påpasselig med, hvor man parkerer sin bil. Græsset er virkelig tørt, og undervognen på en bil kan blive meget varm. Så for andres og ens egen skyld skal man tænke over, hvor man parkerer og vælge et sikkert sted, hvor der ikke er beplantning, lyder det fra vagtchefen.

Blev hurtigt slukket
Ved branden på Jerslevvej lykkedes det Nordjyllands Beredskab at begrænse ilden til bilen og et ganske lille område med beplanting i nærheden af bilen.

Ingen mennesker kom noget til i forbindelse med branden, men bilen udbrændte totalt.

Hos Nordjyllands Politi gør de dog opmærksom på, at det nemt kunne være gået meget værre.

- En bilbrand i den her varme kan sagtens antænde en brand, der er meget større og gør meget større skade. Så vær opmærksom på, hvor I parkerer, jeres køretøj, lyder det fra Bruno Brix.

Stort antal brande
De seneste mange uger har Danmark været plaget af tørke, efter temperaturerne har været tårnhøje, og nedbørsmængden har været minimal.

Det har gjort, at der har været et stort antal af naturbrande rundt omkring i landet.

- Det er selvfølgelig vejret, der er årsagen til de mange naturbrande. Når det nu ikke har regnet i så lang tid, og der er så meget sol, så tørrer naturen ud, og der er ikke mere væske i planterne. Det gør, at der er en høj risiko for brande, har Mads Dalgaard, der er forebygningsekspert i Beredskabsstyrelsen, tidligere sagt til til Ekstra Bladet.

Fra 1. maj til 15. juli i år har der været 1181 naturbrande. Gennemsnittet for årene 2013 til 2017 er 438.

Allerede halvvejs i juni måned havde man optalt 469 naturbrande, viser tal fra Beredskabsstyrelsen.

- Hele landet er hårdt ramt her for tiden, så alle skal være forsigtige, lyder opfordringen fra Mads Dalgaard.

Her kan man se antallet af naturbrande. Foto: Beredskabsstyrelsen
Her kan man se antallet af naturbrande. Foto: Beredskabsstyrelsen

Se også: Martin kæmper mod vanvittige flammer: - Jeg har aldrig set noget lignende

Se også: Her skulle brandfolk slukke fem brande på én gang: - Der er kog i gryden

Se også: I nat: Danske brandmænd skal bekæmpe skovbrand

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere