Biler klemt på dansk færge

Passagerne sad i bilerne, mens bildækket blev hejst den forkerte vej - færgeselskab lover at betale for alle skaderne

Det er denne færge, som uheldet søndag skete på. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Det er denne færge, som uheldet søndag skete på. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En menneskelig fejl var søndag eftermiddag tæt på at få meget alvorlige konsekvenser, da syv biler blev klemt og skadet på Samsø-færgen Prinsesse Isabella.

Færgen lå i havnen på Samsø, da et hængedæk, som bilerne stod på, af ukendte årsager blev hævet i stedet for at blive sænket. Det skete, da bilerne skulle køre af færgen.

De syv biler og deres passagerer blev i stedet presset op mod en del færgens loft og et gelænder.

- Der skete desværre en menneskelig fejl, som gjorde, at hængedækket blev kørt op i stedet for ned, hvilket er meget beklageligt, siger færgedirektør Carsten Kruse til TV2 ØSTJYLLAND.

Se også: Flyvende læger havde travlt sidste år: Så ofte rykkede de ud

En menneskelig fejl
Også på Facebook forklarer han grundigt om sagen, som betegnes som 'potentiel alvorlig':

'Da færgen skulle tømmes for biler på det ene hængedæk, blev hængedækket kørt opad istedet for ned, hvorved at 7 biler fik skader,' skriver Carsten Kruse på vegne af rederiet.

'Nogle biler fik ridser og buler fra et gelænder, andre fik trykket taget på bilerne eller cykler bagpå bilen. Der sad passagerer i alle bilerne da det skete, men heldigvis kom der ikke nogen fysisk til skade.'

'Der skete desværre en menneskelig fejl som gjorde, at hængedækket blevet kørt op, istedet for ned, hvilket er meget beklageligt. Der er ingen former for tekniske fejl på hængedækket.'

Samsø-færgen har fået lov til at sejle videre, da der er tale om et enkeltstående uheld, som skyldes en menneskelig fejl. Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix
Samsø-færgen har fået lov til at sejle videre, da der er tale om et enkeltstående uheld, som skyldes en menneskelig fejl. Foto: Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix

Se også: Samsø-kartofler solgt for svimlende beløb

Forsikring dækker
De skadede biler vil nu blive repareret for færgeselskabets regning. Eller snarere dets forsikringsselskab.

- Vores forsikring betaler selvfølgelig alle skader og passagererne har også mulighed for gratis psykologhjælp, fortæller Carsten Kruse til tv-stationen. Og han siger, at der også er taget god hånd om den medarbejder, som lavede fejlen,

- Han har det rigtig dårligt med det og gjorde det ikke med vilje. Derfor har han fået et stort kram af mig.

Både politiet og Søfartsstyrelsen er inddraget i sagen. Sidstnævnte har tilladt, at færgen kan sejle videre, og hængedækket bruges, da der er tale om en enkeltstående, menneskelig fejl.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere