Biler på vej til ræs i harmonikasammenstød

Adskillige biler er fredag aften stødt sammen på Ringvejen i Glostrup

Cirka 10 biler var involveret i harmonikasammenstødet. (Foto/redigering: Kenneth Meyer/Marti Ekelund)

En konvoj af unge bilentusiaster på vej til ræs i Glostrup fredag aften lod kofangerne kom lidt for tæt på hinanden.

På Nordre Ringvej vest for København gik det galt ved 20-tiden, og mindst tre biler bragede sammen i et øredøvende rabalder.

Brian Holm, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, oplyser, at der kun er tale om materielle skader.

- Der er en masse buler og skrammer, men ingen er kommet til skade. To personer blev godt nok kørt væk i ambulance, men det var nok mest for chok efter ulykken, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Blandt de smadrede biler er en sort Golf, der kørte op i bagenden på en firehjulstrækker. Begge biler blev tilbage på ulykkesstedet, mens resten af karavanen kunne fortsætte.

Denne sorte Golf var kørte op i en noget tungere firehjulstrækker. (Foto: Kenneth Meyer)
Denne sorte Golf var kørte op i en noget tungere firehjulstrækker. (Foto: Kenneth Meyer)
 

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var de beskadigede biler på vej til Metro i Glostrup, hvor Striben København havde indkaldt til træf.

Valget faldt på Metro, efter at Ikea i Taastrup havde afvist at lægge asfalt til de omkring 8000 unge bilentusiaster, der havde meldt sig til arrangementet.

Ikea truede oven i købet med politiet for at få Striben København til at finde et andet sted at køre om kap.

- Vi har på grund af sikkerhedsmæssige årsager kraftigt opfordret dem til at flytte arrangementet væk fra vores parkeringsplads, siger Ikeas pressemedarbejder, Lena Gaarde, til Ekstra Bladet.

Efter et brev fra Ikeas advokat valgte Striben København at flytte arrangementet til Metro i Glostrup. Det fremgik af Stribens Facebook-side tidligere fredag.

'Vores talsmand er blevet truet med politi og advokat i et meget ubehageligt brev fra IKEA Tåstrup. Vi har taget den beslutning i Crew at striben aldrig lukker og at vi aldrig giver op for det vi alle elsker. Derfor flytter vi eventet til METRO i Glostrup'.

Og fredag aften var humøret højt ved Metro i Glostrup, hvor mindst tusinde unge mennesker holdt fest.

- Det er god stemning med techno musik, burn out og lækre biler. Der er mennesker og biler over alt, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet, der har taget disse billeder fra begivenheden:

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere