Bilist fanget på skinnerne: Få sekunder efter rammer toget

Den bevidstløse bilist havde udsigt til døden, da heltemodig betjent pludselig trådte til

Det var ikke mange sekunder fra, at Ruben Correa selv havde mistet livet i forsøget på at reddet et andet. Video: Ritzau/Scanpix.

'Kom væk der fra, der kommer et tog!'

Landevejsbetjent Ruben Correa brøler ordene ud, da han desperat prøver at få den strandede bilist ud af sit køretøj. Hans bil er havnet midt på skinnerne, da han formodes kort forinden at være besvimet bag rattet. Og mod ham kommer et tog i fuld fart.

Betjenten bliver nu hyldet som helt, efter videoen fra politibilens forrudekamera har vist, hvordan han heltemodigt sætter sit eget liv på spil og hiver den bevidstløse mand ud af køretøjet. Sekunder inden toget torpederer bilen, tumler de to mænd ned af skråningen og væk fra skinnerne.

Gjorde bare mit job
Landevejsbetjenten holdt i et lyskryds, da han modtog beskeden om, at en bil var trillet ind over togskinnerne. Da han nåede frem til bilen, der med tændte lygter holdt midt på togsporene, kunne han godt se, han ikke havde mange sekunder, før toget ville kollidere med bilen.

- På det tidspunkt tænkte jeg faktisk ikke. Jeg udførte bare mit job, og min største bekymring var at få ham ud af køretøjet, fortalte Ruben Correa til CBS News.

Ifølge Ruben Correa var manden besvimet som følge af en ukendt sygdom.

Takket være Ruben Correa var der ingen, som kom til skade under den dramatiske hændelse.