Bilist kørt i havnen: Bragede gennem afspærring

Uklart hvorfor bilist kom på afveje

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst).

En bilist er onsdag eftermiddag kørt i havnen i Vordingborg.

Det fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Bilisten er ikke kommet noget til.

Men hans bil har til gengæld fået en ordentlig medfart.

Ifølge vagtchef Kent Edvardsen er bilisten kørt ad et stykke vej, der normalt slet ikke anvendes af bilister. Det er på stedet i Sydhavnen, hvor et tårn tidligere på året skulle rives ned, men hvor det faldt til den forkerte side.

Derfor er der en del afspærring på stedet, mens ødelæggelserne fra dengang bliver repareret.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

På stedet er der også en del afspærring.

Bilisten er tilsyneladende kørt direkte gennem afspærringen og er på den anden side kørt ud over kanten til havnebassinet.

Her har bilen ramt en stensætning og er kuret ned i bassinet, så bilen holder med køleren under vand.

- Hvorfor den er landet dér, ved jeg ikke. Måske har bilisten taget fejl af speeder og bremse. Måske er noget andet gået galt, siger Kent Edvardsen til Ekstra Bladet.

Redningsmandskab er til stede på havnen, og efter klokken 18 vil bilen blive løftet op igen, oplyser politiet.

Uheldet blev anmeldt til alarmcentralen klokken 16.38.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere