Bilist kørte over for rødt: Mand dræbt

Politiet har anholdt 42-årig mand, der angiveligt kørte over for rødt lys

Se video fra ulykkesstedet (Video: Kenneth Meyer)

En 29-årig mand har mistet livet efter en trafikulykke, hvor en anden bilist kørte over for rødt og ramte offeret i høj fart, oplyser politiet.

Ulykken skete i et kryds ved Slotsherrensvej i Rødovre søndag ved 23-tiden, oplyser Vestegnens Politi til Ekstra Bladet.

- Den ene bilist kørte over for rødt og ramte ind i siden på den anden bil, der kørte over for grønt, siger vagtchef Brian Munck.

Påkørslen var så voldsom, at bilerne blev flyttet 60-70 meter, før de stoppede. Den 29-årige mand, der var alene i sin bil, blev erklæret for død på stedet.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet havde politiet afskærmet offerets bil med hvide lagener, mens redningsfolk arbejdede med at skære liget fri af vraget.

Den dræbtes pårørende er blevet underrettet.

Ved du noget? Tip os på mail til 1224@eb.dk eller SMS til 1224 (alm. sms-takst)

Føreren af den anden bil, en 42-årig mand, er anholdt og kan se frem til et retsligt efterspil, siger vagtchef Brian Munck.

- Han er anholdt, men jeg kan ikke sige, hvad det præcis kommer til at ske, siger Brian Munck.

Klokken 7.25 mandag morgen fortæller den nye vagtchef Michael Bundgaard, at den 42-årige stadig er indlagt, og at eventuelt grundlovsforhør derfor vil komme til at foregå in absentia.

- Men det skal vores jurister tage stilling til i løbet af i dag, siger han til Ekstra Bladet.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Se også: Person i livsfare efter trafikulykke

Den 42-årige er lige nu på hospitalet, hvor han behandles for mindre kvæstelser. En passager i samme bil kom også lettere til skade i ulykken.

- Føreren er på sygehuset og skal afhøres af politiet senere, siger Brian Munck.

Det er uvist, om føreren har været påvirket af alkohol eller narko, da han kørte over for rødt.

- Det er selvfølgelig noget vi undersøger, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

På grund af ulykken var Slotsherrensvej en overgang spærret i begge retninger ved Motorring 3, men her til morgen er strækningen genåbnet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere