Bilist med campingvogn fik hjertestop: Reddet af vidner

En mand fik tirsdag et ildebefindende bag rattet og påkørte et hegn, men heldigvis var en gruppe vidner vågne

Foto: Kenneth Meyer

Var du blandt de personer, der reddede manden? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Et godt bud på dagens helte er fundet

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

- Kort efter klokken 15 fik en mand et ildebefindende i krydset mellem Vallensbæk Torvevej og Kornmarksvej i Brøndby, siger vagtchef Henrik Andreasen.

Det betød, at han mistede herredømmet over sin firehjulstrækker med campingvogn og buldrede ind i et hegn.

Torpedere busk
Ifølge Ekstra Bladets mand har den store bil med campingvognen torpederet midterrabatten og en busk, inden den endte i hegnet på den modsatte side af vejen.

Firehjulstrækkeren endte i hegnet, men manden bag rattet blev reddet (Foto: Kenneth Meyer
Firehjulstrækkeren endte i hegnet, men manden bag rattet blev reddet (Foto: Kenneth Meyer
 

Manden havde fået et hjertestop, men heldigvis reagerede en flok vidner hurtigt.

- Vidner derude påbegynder hjertemassage på stedet, siger Henrik Andreasen.

Det har angiveligt reddet mandens liv.

- Nu er han blevet fragtet på hospitalet, men tilstanden er stabil, så det ser ud til, at han slipper med livet i behold, siger Henrik Andreasen til Ekstra Bladet.

Bilinspektører er nu på stedet for at undersøge nærmere, hvad der skete.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere