Bilist med gummibåd vendte midt på motorvejen

Og så kørte han ellers videre i nødsporet - politiet fandt ham senere og nu venter et retsligt efterspil

En 52-årig fynsk mand tog noget af en chance, da han onsdag aften ved 20-tiden valgte at lave en U-vending på Esbjerg-motorvejen ved Harte-afkørslen.

Det skriver jv.dk.

Manden havde en trailer med en gummibåd på slæb efter bilen. Han kom fra Esbjerg og var på vej mod Kolding. Pludselig besluttede bilisten at vende både bil og trailer midt på motorvejen og fortsætte kørslen i nødsporet.

Det formodes, at manden er kørt for langt eller forkert, hvorefter han foretog den livsfarlige manøvre.

Ifølge jv.dk kontaktede flere bilister politiet. Politiet fik senere stoppet manden.

Han vil nu blive tiltalt og han risikerer at miste kørekortet og få en større bøde.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere