Bilist rammer bus

En bilist kørte fredag eftermiddag ind i en bus i Ballerup efter hun var blevet ramt af en anden bil

Se video fra stedet her (Foto: Kenneth Meyer)

En kvindelig bilist endte fredag med at køre frontalt ind i en bus i Ballerup, da hun var blevet ramt af en anden bil. Hun blev kort efter behandlet i en ambulance, som ankom på stedet.

- Hun er blevet kørt på akutmodtagelse, men har formentlig kun brækket armen, siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Jørgen Jensen

- Man har lukket af omkring uheldet deroppe, fordi der er lidt meget trafik lige der, fortæller Jørgen Jensen om uheldet, som skete i krydset ved Baltorpvej og Vestbuen.

Politiet har også sendt en ekstra vogn for at lede trafikken væk fra området.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at et skilt også er blevet ramt, og det formentlig var det første kvinden i bilen ramte.

Ekstra Bladet har efterfølgende talt med den pågældende kvinde, som fortæller, at hun blev ramt af en anden bil, hvorefter hun røg ind i bussen.

Hun ligger på sygehuset med en brækket arm og har derfor sluppet heldigt omstændighederne taget i betragtning.

1 af 2 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 Kvinden blev efter ulykken kørt væk i en ambulance. Hun er dog uden for livsfare. (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere