Bilist tiltalt for trafikdrab: Overså bil på motorvej og ramte med 110 km/t

Bil holdt stille på Sydmotorvejen mellem Rødby og Holeby, men det overså føreren af en varevogn, lyder tiltalen

Bilerne endte uden for motorvejen efter det voldsomme sammenstød som kostede en 49-årig kvinde livet. Foto: Dan Åsen Hansen
Bilerne endte uden for motorvejen efter det voldsomme sammenstød som kostede en 49-årig kvinde livet. Foto: Dan Åsen Hansen

En personbil holdt stille på Sydmotorvejen ved Holeby med stoplygterne tændt, da en varevogn kom kørende bagfra med 110 km/t.

Føreren af varevognen opdagede ikke, at bilen foran ham holdt stille, og påkørte den bagfra med fuld fart.

Ulykken kostede føreren af personbilen, en 49-årig kvinde, livet.

Se også: Alvorlig ulykke på motorvej: Kvinde dræbt

I bilen sad også en seks-årig pige, der slap med mindre kvæstelser, mens føreren af varevognen, 26, blev fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter.

Nu skal retssystemet se på ansvaret for ulykken, der skete den 13. februar i år cirka klokken 11. Den 26-årige fører af varevognen er tiltalt for uagtsomt manddrab og for overtrædelse af færdselsloven.

Men han kørte hverken for stærkt eller var på virket, så anklagemyndigheden nedlægger kun påstand om en bødestraf og en betinget frakendelse af kørekortet, når den 26-årige stilles for retten i Nykøbing Falster på torsdag.

Ifølge tiltalen kørte varevognen i nordlig retning uden at føreren afpassede afstanden til forankørende og overså, at bilen holdt stille i højre vognbane, mens føreren havde foden på bremsen.

Den 26-årige nægter sig skyldig i tiltalen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere