Bilister på stribe taget af politiet efter ulykke

En stribe bilister lavede ulovlige U-vendinger efter uheld, hvor den ene bilist stak af og stadig eftersøges

Video: LocalEyes

12 bilister fik lørdag en betinget frakendelse af kørekortet, da de lavede U-vending på en motortrafikvej efter et færdselsuheld.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Uheldet skete tidligt lørdag formiddag på motortrafikvejen, der er en forlængelse af Hillerødmotorvejen. Her kørte en varebil og en personbil frontalt ind i hinanden.

Ulykken var et frontalt sammenstød. Foto: Allan Andersen 112 - 6. apr. 2019 - kl. 09:50 Frontalt sammenstød: Én person kørt på Rigshospitalet

- Det skabte en del kø, og det fik mange bilister til at lave en ulovlig U-vending på motortrafikvejen, siger vagtchef Søren Bjørnestad.

- Vi fik kun taget en brøkdel af dem, der vendte rundt, og vi har skrevet 12 sager, fortsætter han.

Foruden bøde koster det en betinget frakendelse af kørekortet. Det vil sige, at man skal op til en orienterende køreprøve.

Se mere video på localeyes.dk.

På flugt
Efter uheldet, der udløste den lange kø, stak føreren af varebilen af fra stedet til fods.

- Vi leder stadig efter ham, fortæller Søren Bjørnestad lørdag eftermiddag.

Føreren af personbilen blev med politieskorte bragt til Rigshospitalets traumecenter, men han er uden for livsfare.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere