Biljagt: Derfor stak unge af fra politiet

Tre patruljevogne er skadet og fire unge er anholdt efter biljagt i nat

Chafføren i en Mazda trykkede speederen i bund, da politiet ville standse bilen (video: Local Eyes)

Tre politibiler blev skadet og fire unge blev anholdt i forbindelse med en biljagt i Hillerød-området i nat.

Føreren af bilen, en 23-årig ung mand bliver fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Lyngby klokken 12.30 i dag med krav om varetægtsfængsling, oplyser anklager ved Nordsjællands Politi, Kirsten Sørensen.

Se flere billeder og video på Local Eyes.dk

Begivenhederne tog sin begyndelse, da en patrulje som rutinetjek ville standse en Mazda i Hillerød med fire unge i.

Føreren af vognen gassede op og fortsatte i følge politiet overfor rødt lys flere gange.

Patruljevognen optog forfølgelsen og fik assistance af andre politibiler, også en hundepatrulje var involveret i eftersættelsen.

På et tidspunkt prøvede politiet at blokere vejen for Mazdaen. Men føreren valgte blot at påkøre politibilen for at fortsætte flugten.

På Isterødvejen lykkedes det at standse de unge i Mazdaen.

- Tre af de fire blev hurtigt løsladt igen, men vi har sigtet føreren for i grov kådhed at bringe andres liv i fare. Så må juristerne tage stilling til om, han skal for en dommer med krav om varetægtsfængsling, siger vagtchef Ole Hestbæk, Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet mandag morgen.

Årsagen til at begivenhederne blev så dramatiske var i følge vagtchefen, at de unge havde lidt hash i bilen, som ikke ville have, at politiet skulle opdage.

Ingen personer - heller ikke hunde - kom til skade under biljagten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere